Ulovlig og ødelæggende parkering ved hospitalet

Af Tommy Simonsen. Gefionsvej 28 Skibbild

BILER Ved Regionshospitalet Gødstrup, parkeringsplads P6, som er en personaleparkeringsplads, er det åbenbart normal kutyme, at man som personale parkerer i græsrabatterne rundt om p-båsene, når der ikke er plads.

Ganske vist står der et skilt ved indkørslen til p-pladsen, hvorpå der står »P tilladt i P-båse«.

Dette blæser en stor del af personalet på, for de gider ikke bevæge sig ret langt for at komme ind på deres arbejdsplads.

Denne uvane har medført, at store dele af græsrabatterne er kørt op i et stort mudderbad med dybe hjulspor i jorden. Dette skal jo reetableres, og det skal vores skattekroner så bruges til igen. For det hele blev lavet så fint sidste år.

Jeg har prøvet at rette henvendelse til ledelsen på psykiatrisk afdeling, som er den afdeling, disse parkanter er ansat på.

Deres svar var at sende det hele til HR-afdelingen, som så sendte en e-mail til mig med trusler om politianmeldelse for chikane. Fordi jeg havde været så »fræk« at henvende mig til nogle af disse ansatte, som ikke helt forstår teksten »P tilladt i P-båse«. Det er jo også nogle svære ord.

Personen fra den juridiske del af HR forstod så helt tydeligt ikke betydningen af den paragraf, der blev slynget ud. Lidt latterligt for en person, der arbejder indenfor jura. Men ham/hende om det.

Jeg har også rettet henvendelse til den tidligere hospitalsdirektør, Poul Michaelsen, men han gjorde absolut heller intet for at stoppe den ødelæggende parkering.

For et par dage siden spurgte jeg en kvindelig ansat på psykiatrisk afdeling, der lige havde parkeret i græsrabatten, om hun synes, det er i orden at ødelægge rabatterne, og hendes svar var »jamen min leder siger, jeg bare skal parkere i græsset«.

Så er det godt nok op ad bakke, når selv ledelsen på psyk tilskynder til den slags ødelæggelser.

I dag spurgte jeg så den helt store synder, en person som hver dag parkerer det samme sted i græsset og kommer dybere og dybere ned i jorden, om vedkommende selv vil betale for de ødelæggelser. Det mente vedkommende, at jeg kunne betale. Denne samtale har jeg på en lydfil.

Til oplysning kan jeg fortælle, at der på P3, som også er en personaleplads, altid er masser af ledige pladser. Men så skal disse ansatte jo gå noget der ligner 500 meter, og det er jo ganske forskrækkeligt bare at tænke på. Det kan jo tage både fire og fem minutter. Uha uha.

Det er mig ubegribeligt, at sygehusets ledelse er fuldstændig ligeglade med disse ødelæggende brud på reglerne om parkering, og derfor går jeg nu denne vej og håber, der kan skabes forståelse for, at vores skattekroner ikke skal bruges på dovne ansatte, der ikke gider gå lidt længere.