76 millioner kroner sparet på de ældre - nu krakelerer overfladen

Af Jacob Bach Jensen. Blomstertoften 45 Herning

ÆLDRE Herning er et fantastisk sted, hvis man bare gerne vil arbejde og nyde kulturtilbuddene. Har du behov for skole, ældrepleje eller hjælp til familien? Ja, så er det ikke Herning, du skal bo i - desværre. Lige nu vælter det frem med alarmerende historier fra ældreplejen. Personalet er maksimalt presset, og de ældre får en utryg og sølle behandling. Formanden for social- og sundhedsudvalget hedder Joan Hansen. Hun har overtaget en uriaspost fra forgængeren Anne Marie Søe. Fra fru Søe arvede hun et område, der er kørt helt i bund sammenlignet med landets andre kommuner. Joan Hansen har løsningen klar. Der skal lægges en ny vagtplan på plejecentrene. Men det skaffer vel ikke flere varme hænder? Man flytter jo bare rundt på vagterne, men budgettet er stadig blandt de laveste i Danmark. Hos hjemmeplejen flygter personalet. Herning har den højeste personaleflugt i hele Midt- og Vestjylland. Men her har Joan Hansen også løsningen klar. Der skal bare ansættes flere ledere, så løser alt sig. Jeg tvivler nu i den grad.

Ældreområdets budget er støt og roligt blevet filet ned. Lad os se, hvad der er sket de sidste 10 år. Vores gamle borgmester var en ren troldmand til budgetter. Besparelser skulle helst ske i det skjulte. En af måderne var ved at undlade at prisfremskrive. Det fik konsekvens for ældreområdets budget til varekøb og tjenesteydelser. I perioden 2014-2023 har den manglende prisfremskrivning nemlig udhulet budgettet med 30,6 millioner kroner.

I perioden 2014-2021 fjernede man 18,5 millioner kroner i et såkaldt effektiviseringsbidrag. I 2015 opfandt byrådet et såkaldt mulighedskatalog. Det er bare et pænere ord for besparelser. Her fjernede man 4,3 millioner kroner. Derudover gjorde man indhug i den barselspulje, som sikrer, at plejehjemmene kompenseres fuldt ud, når de ansatte er på barsel.

I 2020 manglede handicapområdet midler, fordi byrådet ikke vil demografi-regulere. Men byrådet ville ikke gi’ penge til de handicappede. Løsningen blev, at ældreområdet skulle spare syv millioner kroner, som så blev overført til handicap & psykiatri.

I årene 2019-2020 forsvandt seks millioner kroner i såkaldt MEP-bidrag. Og så har vi jo det kære budget 2023-2026. Her hapsede man da lige 10 millioner kroner. I alt har man altså sparet 76 millioner kroner hos de ældre. Hertil kommer så de 14 millioner kroner, man ligeledes måtte effektuere her i januar, fordi Joan Hansen arvede et underskud på 14 millioner kroner fra Anne Marie Søe.

Det vil kræve en budgettilførsel på mellem 75-100 millioner, hvis vores ældrepleje skal løftes op på samme niveau som hos vores nabokommuner. Det glæder mig, at der er nogle i byrådet, der er begyndt at sige fra. Respekt for det. Det næste vi gerne vil høre er, hvor vil de finde pengene? Det samme spørgsmål kan vi jo passende rette til Venstre-folkene. Det er nemlig Venstre, der har det endelige ord, for det er jo Venstre, der har absolut flertal. Sådan har det været i over 16 år. Hvordan er det lige gået i de 16 år?

Efter min mening er løsningen ikke én ting, men flere. Vi kan se, at inde på rådhuset har direktionens stab ansat dobbelt så mange ledere, end man har i de andre forvaltninger. Skulle vi mon ikke få rettet op på det? Vi bruger på kulturområdet 76 millioner kroner mere end landsgennemsnittet, imens vore ældre går for lud og koldt vand. Er det social ansvarlighed? Jeg vil ikke afvise, at vi kommer til at se på, hvordan vi får vores udgifter til museer og bibliotek bragt ned til landsgennemsnittet. 14.000 mennesker arbejder i Herning, men bor her ikke og lægger derfor skatten et andet sted. Lad os gøre noget målrettet for at tiltrække nye skatteydere. For Herning har nemlig et lavere indtægtsgrundlag end gennemsnittet i Region Midtjylland, og vi har også valgt et lavere beskatningsniveau. Jeg vil personligt ikke have noget problem med, at skatten kommer op på niveau med de andre, hvis det kan give penge til skoler, børn, handicap og ældre.

Den kurs, man har lagt de sidste 10 år, er aldeles uholdbar. 76 millioner er sparet, og nu ser vi konsekvenserne. Nu må politikerne vise, om de har viljen. Indtil videre har der kun været tom snak og nye undersøgelser.