Hvad sagde Mette Frederiksen egentlig: Tanker efter en nytårstale

7. januar 2022, 14.09

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt nytårstale på Marienborg. Nytårstalen er optaget torsdag 30. december 2021 og blev sendt lørdag 1. januar 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

BUREAUKRATI Kære læser. Sad du 1. januar og hørte statsministerens nytårstale? Måske var du lidt træt efter at have fejret nytårsaften og fik ikke tænkt talen nøjere igennem. Så vil jeg gerne hjælpe dig lidt, for i forlængelse af Mette Frederiksens nytårstale melder der sig en lang række spørgsmål til indholdet.

I sin nytårstale sagde statsministeren blandt andet at: »Vi vil også etablere nærhospitaler tættere på borgerne«.

Så melder der sig tre spørgsmål. Det første drejer sig om, hvad et nærhospital egentligt er? Det andet går på, hvad forskellen er mellem regeringens nærhospital og de sundhedshuse, som den forrige borgerlige regering i sin tid foreslog? Og er det en »skjult« erkendelse af, at sygehusnedlæggelserne er gået for vidt? Til det første spørgsmål kan oplyses, at det ikke er meningen, at man skal kunne indlægges på et nærhospital, og at det skal være lukket om natten. Men er der så overhovedet tale om et hospital? Er der så ikke blot tale om et finere navn for en lægeklinik? Det er et yderst relevant spørgsmål, idet Sundhedsstyrelsen har måttet omdefinere, hvad et sygehus egentlig er, for at få det til at passe med statsministerens beskrivelse. Og forskellen mellem de rødes nærhospitaler og de blås sundhedshuse er vel næppe mere end navnet.

Mette Frederiksen annoncerede også en 37-timers arbejdspligt for indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse. Samme toner lød fra socialdemokraterne allerede før sidste folketingsvalg for mere end to et halvt år siden. Det logiske spørgsmål er derfor, at hvis denne arbejdspligt er en god ide, hvorfor har socialdemokraterne så ikke for længst gjort alvor af det?

Statsministeren sagde blandt andet også om den offentlige velfærd, at alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Hun eksemplificerede dette med, at en jordemor for 20 år siden havde næsten dobbelt så mange fødsler som i dag. Man kan så spørge, om bureaukrati virkelig stjæler så meget af en jordemoders tid, at tiden til de fødende er halveret. Til det kan der siges, at ovenstående udvikling har flere forklaringer: Flere fødsler sættes i gang (hvilket er langt mere tidskrævende), flere ambulante fødsler, mindre brug af vikarer og overarbejde, jordemødrenes overtagelse af SOSU-opgaver, flere komplikationer (for eksempel på grund af højere BMI) og så videre.

Men eksemplet med jordemødrene lød godt i talen, og statsministeren brugte eksemplet til at gå videre til ældreplejen, børnepasningen og folkeskolen. Er grunden til borgernes oplevelse af ringere velfærd virkelig bureaukrati? En af grundene er nok snarere, at man for år tilbage vedtog, at det offentlige skulle »omprioritere« (læs: spare) to procent om året. Når man nu ved, at kernevelfærd og pleje tager den tid, det nu tager, hvad sker der så, når man rationaliserer?

Er det ikke de varme hænder, der først forsvinder eller bliver kolde?

På under 10 år er antallet af hjemmehjælpstimer blevet beskåret med over seks millioner. På 30 år blev antallet af børn pr. voksen i vuggestuer og børnehaver øget med mere end 50 procent. På 10 år blev antallet af elever pr. lærer i folkeskolen øget med mere end 10 procent. Konklusionen er, at der selvfølgelig skal kigges efter unødigt bureaukrati, men fakta er, at en fortælling om, at forringelser på kernevelfærden bare kan fixes med mindre kontrol og færre skemaer ikke holder vand.

Mette Frederiksen sagde også, at kommunerne skal sættes fri fra regelbindinger, så de kan skabe den ønskede ældrepleje og børnehave. Spørgsmålet er så, om den ældrepleje, som med Mette Fredriksens egne ord ikke er god nok, er for ringe, fordi kommunerne er bundet af statslige regler - eller om det er fordi, de er bundet af en stram økonomi. Og om kommunerne vil indkassere den vunde frihed som besparelser eller vitterligt vil forbedre velfærden. Det må fremtiden vise, men man kan godt have ret så bange anelser og frygt på ældreplejens, skolernes, børnenes og de handicappede, ja hele kernevelfærdens vegne.

Sporene skræmmer jo voldsomt.

Godt nytår.

Statsministerens nytårstale kan læses her

Indlæser debat