Mindeord: Vi har ikke længere Viggo til at synge for

Udgivet:14. september 2022, 13.00

Læsetid:5 minutter

Viggo Dahl Sørensen udgav i 2019 en erindringsbog om sin barndom på landet. Som voksen arbejdede han 34 år med salg af kartoffelmel, og så var han en igang­sætter og dynamo blandt familie og venner. Foto: Henrik Ole Jensen

MINDEORD Niels Knudsen har på vegne af familie og venner sendt mindeord om KMC’s tidligere salgs- og eksportchef Viggo Dahl Sørensen, Gjellerup, der er død, 75 år:

Tirsdag 6. september sov Viggo Dahl Sørensen stille ind, omgivet af sin kone, sine tre børn og sin storebror.

Han havde gennem 10-12 år kæmpet med en sjælden sygdom, men på trods af den førte han et særdeles aktivt pensionistliv.

Viggo Dahl Sørensen var gennem hele livet den store primusmotor, overalt hvor han kom. Han elskede »at synge for«. Også i overført betydning. En egenskab, som rigtig mange i Viggo Dahl Sørensens omgangskreds har haft meget stor glæde af.

Viggo Dahl Sørensen blev født på Søbjerggård nord for Ikast. Han var den yngste i en søskendeflok på fem og havde en god og tryg opvækst med masser af pligter på gården og skolegang i landsbyskolen i Stubkær.

Han udgav for få år siden en erindringsbog med titlen »Min barndom på Søbjerggård i 50’erne«. Bogen beskriver på glimrende vis en opvækst i pagt med naturen, styret af årstidernes skiften, og en periode hvor landbruget i kraft af mekaniseringen gennemgik store forandringer.

Landede på rette hylde

Familien havde ikke den store tradition for skolegang, men Viggo Dahl Sørensen fik på lærerens anbefaling lov at komme i realskolen i Ikast og herefter i lære hos det daværende Chr. Christensen & Co’s Herning-afdeling, inden han vendte tilbage til skolen for at tage en Højere Handelseksamen på Herning Handelsskole.

Det blev en periode i hans liv, som han altid tænkte tilbage på med glæde, og hvor han tog initiativ til, at både klassekammerater og lærere fortsat mødes med jævne mellemrum for at dele minder og erfaringer.

Det var også i denne periode, han mødte sit livs udkårne, Kirsten, som var datter af Asta og Åge Mikkelsen på Hauge Maskinstation. Parret blev gift i 1973 og flyttede kort efter til Køge. Året efter fik de deres første barn, Heine, og forholdsvis kort tid efter voksede ønsket om at vende tilbage til Herning-egnen frem.

Det blev muligt, da Viggo Dahl Sørensen blev ansat som sælger hos først Darenas og senere Rowentas.

Efter en kort periode som lejere i Hammerum flyttede familien ind i det nybyggede hus i Nygårdsparken i Gjellerup, som stadig er familiens samlingssted - med en dejlig, flot have, hvor Viggo Dahl Sørensens rødder tydeligt ses i både nyttehaven og drivhuset.

Med et jobskifte, der bragte Viggo Dahl Sørensen tættere på landbrugsprodukter, fandt han sig virkelig til rette. Produktet var kartoffelmel, og det blev KMC, som dengang lå i Lind, men i dag ligger i Brande, som fik glæde af at have ham ansat som salgs- og eksportchef i hele 34 år.

Vinbonde og snapsebrygger

Dette job førte ham vidt omkring i verden - til arrangementer med Kongehusets deltagelse i Sydamerika, overalt i Europa og i en periode også til Rusland og det øvrige Østeuropa.

Også på privatfronten var han en igangsætter. Blandt andet drev han en årrække »Vingården Langelund« sammen med sin svoger og dennes kompagnon. Viggo Dahl Sørensen fungerede som tovholder, arrangerede events på vingården og havde endda succes med at få Hotel Eyde i Herning til at servere Rondo fra Langelund ved en gourmet-vinsmagning på hotellet.

Efter at vin-eventyret klingede ud, arbejdede Viggo Dahl Sørensen med kryddersnapse, og mange har undervejs stiftet bekendtskab med »Viggos Porse« med fin, hjemmedesignet etiket.

Efter at han stoppede med at arbejde, blev golfen en vigtig medspiller både for ham og Kirsten. De engagerede sig ud over spillet i vedligeholdelse af banen og stod for afviklingen af de såkaldte »kaninmatcher«. Golfspillet bragte dem desuden på adskillige udlandsture.

Familien altid tænkt ind

Undervejs i forløbet voksede børneflokken med Lars i 1985 og Janni i 1987. Storebror Heine er direktør i et tøjfirma og bor sammen med Julie og deres to drenge i Brabrand. Lars arbejder på Fredericia Teater. Han bor sammen med Bjørg i Fredericia, og de har netop fået deres tredje barn. Janni er læge og bor sammen med Sebastian og deres to børn i Søften.

Både børn og børnebørn havde en kæmpe plads i Viggo Dahl Sørensens liv. Han og Kirsten har ofte været barnepige, og i ferierne var der altid tænkt familie ind i planerne. Det kunne være i et stort sommerhus et sted i sommerlandet - men det kunne også være i »Camp Nygårdsparken« hjemme i Gjellerup med telte, bålhygge og masser af spil af forskellig art.

Viggo Dahl Sørensens evner til at skabe relationer betød, at han helt naturligt også påtog sig rollen som samlingspunkt i kvarteret, hvor der blev taget initiativ til en flagalle, så alle kunne flage for hinanden, når der var noget at fejre. Og helt naturligt var det også ham og Kirsten, der forfattede lejlighedssangen, når der var brug for sådan en.

Han underholdt til det sidste

En anden vennekreds, som har haft stor glæde af samværet med Viggo Dahl Sørensen, er medlemmerne af den strikkeklub, hans kone tog initiativ til for 38 år siden. Strikkeklubbens piger og deres mænd har gennem alle årene haft utallige »strikture« og aftener med sociale samvær. Strikkeklubben har i øvrigt rod i håndboldklubben Hauge GIF, hvor Kirsten var en særdeles målfarlig bagspiller på førsteholdet, og hvor Viggo både har virket som træner og som formand.

Ligesom strikkeklubben kommer Gjellerup Kirke til at savne en forsanger. Her har Viggo Dahl Sørensen de senere år fungeret som kirkesanger og var sammen med Kirsten også initiativtager til de brunch-gudstjenester, som er blevet en fin succes.

I brevet, som Kirsten sendte til den nærmeste kreds for at fortælle, at Viggo Dahl Sørensen var død, skriver hun blandt andet:

»Vi har haft nogle fantastiske dage sammen, til og med i aftes, hvor vi sang sammen. Viggo selvfølgelig kraftigst og rent. Viggo underholdt os til det sidste.«

Viggo Dahl Sørensen efterlader et stort tomrum. Ikke kun blandt de nærmeste, men også blandt sine søskende og de mange venner, han og Kirsten har fået gennem årene. Et tomrum, som ingen kan fylde ud.

Men han efterlader også et væld af dejlige, positive minder. Dem vil vi bringe i spil, næste gang vi synger sammen. Uden vores sædvanlige forsanger.

Indlæser debat