Har du haft en god ferie?

Debatindlæg fra Herning Folkeblad.

15. august 2012, 18.30

Har du haft en god ferie?

Ja tak. Hvad med dig?

Jo tak, jeg har været i Nicaragua! Jeg besøgte gadebørn og børn, der bor på og omkring lossepladsen med deres familier. Det var bevægende, fascinerende ? og spændende!

Hvorfor blander jeg mig i det? Har jeg ikke nok at se til i forvejen. Jo, bestemt. Men i julen, da min mand og jeg besøgte Nicaragua, så vi masser af gadebørn fra 5-15 år tigge eller sidde i midterrabatten og slikke på tomme pizzabakker og andet, som bilisterne smed ud til dem i farten. (se link: KLIK HER)

Da vi kom hjem efter jule-nytårs-turen til Nicaragua tjekkede vi nettet for at finde evt. danske samarbejdspartnere.

Vi fandt ingen.

Vi etablerede derfor foreningen »Børnenes Liv« og kontaktede derefter en lokal protestantisk kirke i Nicaragua, som vi havde besøgt i julen, og som vi allerede vidste havde et stort hjerte for og i flere år havde haft et meget effektivt og godt arbejde blandt disse børn.

Vi har korresponderet livligt med dem i løbet af hele foråret.

For at gøre en lang historie kort, besøgte jeg i forrige uge - sammen med Hugo Martinussen fra bestyrelsen samt en konsulent - denne lokale kirke, som intensivt og vedholdende arbejder for at hjælpe børn, der lever på gaden i Nicaragua.

35.000 børn af en befolkning på størrelse med Danmarks, lever på gaden i Nicaragua, som er det fattigste land i Mellemamerika.

Kirken deler mad ud til tusinder af børn hver dag. Driver skoler og lektiehjælp til flere hundrede børn. Giver praktisk træning til teenagere, så de kan klare sig selv økonomisk. Hjælper de boglige med at komme på universitetet. Og meget mere.

I løbet af ugen havde vi mange møder med de generøse, gæstfrie og engagerede ledere for kirken, og vi var sammen med dem ude på lossepladsen, på gaderne, i skolerne, på børnehjemmene mv. for at se de mange grene af deres arbejde.

Vi var imponeret. Vi var berørte, da vi på lossepladsen så de vilkår, som børn og deres familier lever under. Vi var nærmest grædefærdige. Det er uforståeligt for os, at familier med børn kan leve under disse forhold.

For ca. en uge siden kom vi hjem fra Nicaragua. Men når jeg lukker øjnene, har jeg stadig på nethinden billedet af den lille fyr, der kom hen imod mig på lossepladsen og bare ville have et kram.

De forfærdelige »huse« af plast, pap, strik og blik, som familierne bor i på den bare jord. Pigerne, som er blevet misbrugt på alle mulige måder, men som nu bor på et børnehjem, hvor omsorgsfulde voksne hjælper dem.

Skolerne, hvor børnene lærer noget, så de senere kan blive selvforsørgende. Mit hoved og min computer er fyldt med billeder.

Og jeg glæder mig til, at vi via »Børnenes Liv« og denne lokale kirke forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel for nogle børn fra lossepladsen og fra gaderne i Nicaragua.

Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at gå ind på siderne: www.bornenesliv.org eller www.facebook.com/bornenesliv

»Ja, men der er jo nød så mange steder!« Denne kommentar møder jeg af og til.

Ja, det er korrekt.

Men nu så jeg faktisk disse børn. Så deres nød. Så deres øjne, og hørte deres historier. Jeg fik et stik i hjertet, og det måtte jeg bare reagere på.

Ligeledes mødte jeg disse engagerede, dygtige mennesker, som gør en kæmpe forskel for masser af gadebørn i Nicaragua. Det er rigtigt, at vi ikke kan hjælpe alle, men alle kan vi hjælpe nogle!