Den »gamle« politimand vil gerne være noget for andre

Michael Tversted Lundsgaard

Navneredaktør| mlunds@midtjyllandsavis.dk

Mandag fylder han 70 år, så nu er det 7 år siden, han i en alder af 63 år gik på pension efter at have været politiinspektør i blandt andet Herning i 10 år og dernæst ved Midt- og Vestjyllands Politi. Men det sociale arbejde udfører han fortsat.

Demente eller psykisk uegnede

I slutningen af karrieren blev han beskikket som værge for fortrinsvis ældre mennesker, hvis familier hverken »kan, vil eller evner« at tage sig af dem, som han beskriver det. Og det arbejde er han fortsat med her efter sin pensionering, så han nyder fortsat den store menneskelige og sociale kontakt, han synes, det giver ham. Derudover er han glad for at kunne gøre den berømte forskel for mennesker, der ikke har så gode muligheder selv.

Gennem Familieretshuset, som det hedder, er han værge for folk i alderen fra 13-14 år og op til 100. Men langt de fleste er, hvad man kan betegne som ældre mennesker, der enten kan være demente eller måske psykisk uegnede til at tage vare på sige selv.

I hele landet er der i alt 140 værger, og Kaj Stendorf har også engageret sig i det landsdækkende arbejde som bestyrelsesmedlem i Værgeforeningen i Danmark.

Sammen med hustruen Birthe Mossin, der er tidligere sygeplejerske og tillidsrepræsentant på sygehuset i Silkeborg, flyttede Kaj Stendorf i 2011 til Gl. Rye mellem Silkeborg og Skanderborg, hvor han har engageret sig stærkt i »Gl. Ryes pulserende liv«, gennem blandt andet Møllelauget, Flagalleens bestyrelse og Plejegruppen for Lyngbakkerne, hvor han sammen med ligesindede har engageret sig intenst i arbejdet med at genskabe lyngbakkerne omkring byen, efter de var begyndt at gå i skov.

Også arbejdet med at bevare den lokale brugs har han deltaget aktivt i.

I forældrenes fodspor

Derudover er Kaj Stendorf ivrig jæger, mens han lader sin kone om at spille golf.

Til gengæld kan de to ægtefæller sagtens være enige om at tage til feriehuset på enten Vestkysten eller i Sydfrankrig, ligesom de naturligvis også glæder sig over familielivet med børnene Rikke og Jacob, svigerbørnene og de tre børnebørn.

Både datter og søn er i øvrigt gået i forældrenes fodspor, idet Rikke er sygeplejerske, og Jacob er politimand.

Hårdknuden i Gaza

Mens Kaj Stendorf arbejdede, var han to gange i begyndelsen af 1990’erne udsendt til Sydafrika for at hjælpe med demokratiseringsprocessen og som valgobservatør. Også to gange - udsendt af henholdsvis FN og EU - var han i 2001-2002 og igen i 2005-2006 i Gaza og på Vestbredden som politirådgiver i den evige konflikt mellem Israel og Palæstina.

- Og det var meget, meget spændende at være i Både Sydafrika og Gaza, selv om det altså er meget svært at gøre noget ved situationen i Gaza, som jo er gået i hårdknude, fortæller han.

- Alligevel følte vi, at vi kunne være med til at gøre en forskel. Vi hjalp i hvert fald så godt, vi kunne.

I forbindelse med 70-årsfødselsdagen på mandag havde Kaj Stendorf egentlig inviteret til en større sammenkomst, men den aflyste han nu allerede for 10 dage siden, da han godt kunne fornemme, hvor det bar henad med coronakrisen.

- Ja, det gjorde jeg heldigvis, inden statsministeren sagde det - og jeg kan i hvert fald love, at vi på mandag bliver langt under 10 mennesker, siger han.