Afstand, afspritning og afsavn - ikke noget at fejre!

17. februar 2021, 11.11

Anne Mette Bang Rasmusen. Foto: PR-foto

TÅLMODIGHED I Danmark har vi en god og stolt tradition for at fejre mærkedage. Om kort tid har vi en mærkedag, jeg absolut ikke ser nogen grund til at fejre! Nemlig årsdagen for den første covid-19-nedlukning. Havde du mon i din vildeste fantasi, dengang tilbage i marts 2020, forestillet dig, at vi efter et år med nedlukninger, mundbind, afstand, afspritning og afsavn stadig ville være i kløerne på covid-19? Jeg havde bestemt ikke!

Men covid-19 er her stadig. Og på trods af, at vacciner er udviklet på rekordtid, og vi i skrivende stund har vaccineret cirka fire procent af de ældste og mest sårbare borgere samt en større del af sundhedspersonalet, er der endnu nogen vej tilbage til mere normale tilstande, eller til vi stort set alle er vaccineret.

Jeg skal nok holde ud, spritte af, holde mundbindet på og holde afstand, så længe det er påbudt og nødvendigt. Jeg har stor respekt for, at vi alle må bidrage med, hvad vi kan for folkesundheden, selvom det begynder at slide på tålmodigheden.

Heldigvis har der da været et par lyspunkter på det seneste. Besøgsrestriktionerne er ophævet på vores plejecentre, og i sidste uge kunne vi igen fået de yngste elever tilbage i skolerne, begge dele er virkelig værd at glæde sig over.

Men hvornår kan vi tage det næste skridt? Statsministeren har på det seneste talt om, at hun ønsker »fuldstændig epidemikontrol«. Jeg frygter bare, at det har så lange udsigter at få epidemien helt under kontrol, at vi i ventetiden risikerer at miste meget mere, end vi vinder.

For kan vi som samfund på både det menneskelige og økonomiske plan blive ved at holde til nedlukningen? Hvor er rationalet i, at der kan være masser af kunder i de store supermarkeder, mens alle øvrige butikker stadig skal holde lukket? Og hvor bliver de sundhedsfaglige beregninger af, hvor der for eksempel regnes på, hvordan det vil påvirke smittetrykket at få eleverne i grundskolen og ungdomsuddannelserne tilbage til kammeraterne og på plads på skolebænken? Og hvad med efterskole- og højskoleeleverne. Kan vi ikke godt snart blive enige om en forsvarlig måde at lade dem vende tilbage i deres bobler?

Som sagt, min tålmodighed er ved at være opbrugt, og jeg har bare ét ønske: Hvis vi skal fejre noget til marts, så lad det være en genåbning af vores land. Og for folkesundhedens skyld; lever vi nok alle gerne med afstand, afspritning og mundbind nogen tid endnu!

Læs også
Ugens sang: Hjemmeskole