Debatindlæg: Har Borgerlisten haft politisk indflydelse?

2. december 2019, 11.42

Lone Nielsen.

POLITIK Vores parti har fået mange slet skjulte hentydninger vedrørende vores stillingtagen til Herning Kommunes budget. »I har sat jer i et hjørne, udenfor indflydelse«, siger forligspartierne i kor.

Frøet til Borgerlisten blev sået for godt et år siden, da Anne Marie Christensen og jeg valgte at stå uden for budgetaftalen for 2019. Vi har begge været i politik i mange år og har længe forsøgt at ændre kursen for Herning Kommune ved at indgå det ene kompromis efter det andet og stå på mål for en tiltagende skæv prioritering.

I 2018 blev det nok, og vi besluttede, at vi ikke længere kunne være med. Budget 2019 var i vores optik fyldt med tvivlsomme beslutninger og skæve prioriteringer. Vi vidste, at det at blive løsgængere kunne sætte en stopper for vores politiske arbejde, fordi vi som løsgængere ikke havde en særlig stor chance for genvalg i 2021. Men vi ville hellere risikere at ryge ud af Byrådet, frem for at stå på mål for budgettet. Et budget, med en »bydelsskole« for børnene på Holtbjerg, massive besparelser på kernevelfærden og desuden planer om et shuttletog! Det lå milevidt fra vores værdier og det, vi ønsker for Herning Kommune.

Straks lød tonerne fra forligspartierne, at vi havde sat os uden for indflydelse, og siden er kritikken haglet ned over os, både politisk og personligt. Men, men, men. Har vi nu ingen indflydelse?

I december 2018 vedtog forligspartierne at tildele 10 millioner kroner fra bufferpuljen til handicap og psykiatri samt 2,5 millioner kroner til folkeskolerne. Dette gjorde de ganske kort tid, efter budgetforlig 2019 blev indgået. Det er aldrig sket i Herning Kommune, at man kun uger efter budgetvedtagelsen har fundet midler på den måde, og hvorfor skulle man det? Så kunne det jo ligeså godt vedtages i forbindelse med budgetforliget? Mon det var for at lukke munden på de to løsgængere? Vi siger tak.

Beslutningen blev taget på et byrådsmøde, hvor Anne Marie Christensen og jeg samtidig havde et forslag om, at vi skulle øremærke det forventede overskud på økonomi og erhvervsudvalgets regnskab til at dække de store underskud på andre områder. Et forslag, vi blev nedgjort for, ja særligt af Borgmesteren. Et halvt års tid senere vedtager forligskredsen nøjagtigt det, vi foreslog, men ville nu selv have æren for »deres« nu geniale ide. Det lykkedes ikke helt, at de fik roserne, for borgerne kunne jo godt gennemskue, hvad der skete, hvilket var til stor frustration for forligspartierne.

Planerne om shuttletoget hører vi heller ikke meget om mere, og teksten var heller ikke med i seneste forlig. Der var ellers planer om at bruge 120 millioner kroner på anlæg, og derefter 13 millioner kroner om året på drift. Hvorfor tales der ikke længere om den plan? 13 millioner kroner om året er faktisk lige præcis det, det ville koste at nedsætte klassekvotienten fra 28 til 26 på alle folkeskoler i Herning Kommune. Var det ikke en klogere prioritering, om man gjorde det?

Og nu kommer sagen om Bydelsskolen. Ingen er i tvivl om, at vi først som løsgængere og sidenhen som partiet Borgerlisten, har kæmpet for at få denne beslutning gjort om. Forligspartierne var ikke modtagelige for argumenterne imod, og vi rettede derfor henvendelse til andre instanser, der kunne hjælpe os. Blandt andet Institut for Menneskerettigheder. Det har vi i øvrigt også været udskældt for. Jeg udtalte, at forligspartierne burde skamme sig over denne, ulovlige beslutning, hvilket fik dem op i det røde felt, og de kaldte mig uordentlig og grim i min mund. Hvem skammer sig ikke i dag, hvor beslutningen bades i skammens lys i de landsdækkende medier. Folk udefra ryster på hovedet og tror det er løgn. Ja, selv jeg skammer mig på Herning Kommunes vegne. Jeg tror på, at vores mål om at få nedlagt den ulovlige afdeling nu lykkes med loven i hånden, men det er en pinlig sag for Byrådet og hele Herning Kommune.

Det kan godt være, at Borgerlisten ikke er inde i varmen, og vi står allerbagerst i køen, når der skal uddeles formands og udvalgsposter. Men jeg er ikke i politik for at tjene penge. Jeg er i politik, fordi jeg ønsker at gøre en forskel. Og det har Borgerlisten gjort. Jeg har aldrig oplevet at have så stor politisk indflydelse, som efter vi var nogle, der turde at stå uden for en skæv budgetaftale. Jeg har aldrig oplevet så mange borgere, der deltager i den politiske debat og følger med. Det er hårdt arbejde, men det er givende at kunne ændre på tingene til gavn for vores borgere. Borgerlisten er ikke et protestparti, men et parti der kæmper ihærdigt for en anden prioritering. Og i Borgerlistens optik skal ingen forskelsbehandles, uanset etnicitet, handicap, talent eller pengepungens tyngde.

Til sidst som svar på til Peter Villadsen læserbrev;

Der er ikke tilført kernevelfærden en krone i forrige og sidste budgetforlig. I skar millioner væk i førstebehandling og gav lidt småpenge tilbage ved anden behandling. Jeg er sikker på, at hvis din arbejdsgiver tager 5000 kroner af din løn, og du får 200 kroner tilbage, vil du heller ikke føle dig som en vinder. Desuden tænker jeg, at de to stillinger fra CBF du mener, du har reddet, blegner ved siden af de over 30 lærere og pædagoger, som du Peter Villadsen var med til at fjerne fra specialtilbuddene. Forskellen på Peter Villadsen og Borgerlisten er, at vi faktisk mener det, når vi siger, vi prioriterer kernevelfærd.