Valgkamp fra en krigszone

30. november 2021, 13.03

Bjarne Raabjerg. Foto: PR-foto

VALGKAMP Kommunalvalget er overstået, og jeg er nu gift med et byrådsmedlem. Min kone, Dina, blev valgt til byrådet. Jeg er en stolt ægtemand, der har set min kone kæmpe dag og nat for pladsen i byrådet. Og jeg synes, at hun om nogen har så meget fortjent posten. Og jeg ved, at hendes politiske modstandere vil få kam til deres hår. Hun vil ikke gøre det let at være uenig med hende. Og det er jeg rigtigt meget tryg ved. Jeg har kæmpet kampen sammen med hende, men som næstformand i den konservative vælgerforening, har jeg også kæmpet kampen for de andre 11 kandidater i feltet.

Under sådan en valgkamp har jeg været nødt til at finde mig i en del. For eksempel har vores to biler lignet noget, der var løgn, fordi de begge var pakket med valgplakater, strips, brochurer, flyers, roll-ups, cafemøbler, kuverter med valgslogans, balloner, vindmøller, kuglepenne og kaffekopper. Og køkken og stue var ligeledes indrettet til et war-room med masser af kasser, der var pakket med valgmateriale.

Nu er valgkampen overstået, og vores biler og hus begynder at ligne noget, man rent faktisk kan køre og bo i, og fokus hos os begynder så småt at ændre sig fra kun og et hundrede procent kun- og absolut kun - at handle om lokalpolitik, til at fokus kan komme over på noget lidt andet.

Forhåbentligt kan vi nu få tid til en koncert eller en biograftur i ny og næ. I hvert fald indtil nytår, hvor byrådsarbejdet for alvor starter for fruen. Så må vi se, hvor meget jeg ser hende efter det. Efter at S, V og DF i konstitueringen har valgt at forbigå de konservative mandater på trods af markant fremgang - vi blev simpelthen holdt uden for døren - skulle man måske tro, at kampgejsten er aftaget, og man er blevet opgivende i forhold til den fremtidige opgave. Men det mærker jeg ikke hos fru Raabjerg. Kampgejsten er intakt.

For mit eget vedkommende har hele min fritid stået i valgkampens tegn. Jeg var selv kandidat for fire år siden uden at blive valgt. Jeg var så naiv at tro, at jeg ville have mindre at lave og færre opgaver som organisatorisk næstformand fremfor at være kandidat. Huha, hvor tog jeg fejl. Det har trukket tænder ud, og jeg glæder mig over, at valget er vel overstået.

Nu kan jeg blot læne mig nogenlunde tilbage for en stund. Lige indtil statsministeren udskriver folketingsvalg.

Det sker inden for de næste 18 måneder. Og her kommer vores biler og vores hjem nok igen til at ligne en krigszone.

Indlæser debat