Hvor meget PFAS når fra Egetæpper til rensningsanlægget?

Af Ernst B Knudsen byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

NATUR Man kunne onsdag her i bladet læse, at både Herning Kommune og Herning Vand mente, at det var en korrekt måde at lede det formentligt PFAS-holdige vand fra grundvandssænkningen ved Egetæpper ind over Gjellerup Enge til bassin/søområdet på Ravnbjerg Grundejerforenings ejendom. Det forklares, at bassinet har et overløb, der kan lede vandet videre til Herning Rensningsanlæg.

Spørgsmålet er bare, hvor meget af vandet når til overløbet, så det ender på rensningsanlægget?

I øjeblikket har vi tørke. Planter og træer higer efter vand, og de optager PFAS sammen med vandet. Det oppumpede vand ledes i en åben grøft til bassinerne/søerne. Der er ikke meget vand i søerne, og det oppumpede vand svarer til, at man overrisler en rismark. Så det er jo vigtigt, hvor meget vand, om noget, der når frem til overløbet. Er det 0 procent, 5 procent eller måske 30 procent?

Jeg har dog også ros til Herning Vand. Direktør Niels Møller Jensen er altid åben, samarbejdsvillig og klar til at svare på spørgsmål. Da jeg netop vedrørende ovenstående spurgte ind til overløbet ved bassinerne, sagde han til mig, om han ikke lige skulle få projektlederen på projektet til at ringe til mig.

Kort tid efter ringede en meget flink mand til mig og forklarede, at man oprindeligt havde et overløbsbygværk på spildevandsledningen, så der igennem årerne er ledt meget spildevand ud over området ved Ravnsbjerg Grundejerforening.

Sidste år havde man så i stedet for overløbsbygværket lavet et bygværk, så vandet fra søerne ved overløbet kunne ledes til rensningsanlægget.

Projektlederen synes da også, at det kunne have været en god ide, at man i stedet havde ledet vandet igennem et filter og direkte til spildevandsledningen, men da projektet startede, var man jo slet ikke opmærksom på PFAS. Hvis der ikke var PFAS i vandet, er der jo heller ikke grund til at pumpe mere grundvand til rensningsanlægget end højest nødvendigt.

For mig er der også stadig uklarhed om de græssende dyr. I referatet fra miljø- infrastruktur- og naturudvalgets møde 22. maj 2023, Punkt 96, Orientering om naturprojekt i Gjellerup Enge, står der:

»Der er lavet en aftale med en dyreholder om afgræsning af arealerne. Dyreholderen tilbyder at afgræsse arealet med kreaturer og/eller heste, og dermed opnår kommunen en forpagtningsindtægt.«

Jeg går ikke ud fra, at de syv små shetlandsponyer kan give kommunen en forpagtningsindtægt. Ponyerne vil da kun være en udgift for dyreholderen. For at det skulle kunne give en forpagtningsindtægt, har det vel været tanken, at der skulle sættes kreaturer ud?

Jeg har set de små ponyer stå i højt græs mod vest, og de kan vel ikke alene lave naturpleje på det store areal?

Drejer det hele sig om, at man venter på, at Region Midtjylland skal komme og konstatere, om der allerede er PFAS i Gjellerup Enge, før man sætter kreaturer ud?