Sportsredaktørens kommentar: Jeg letter på hatten for træneren

Kenneth Andersen har haft en flot debutsæson og fortjener anerkendelse og ro fra tvivlerne

17. maj 2019, 21.37

Kenneth Andersen er en rolig type, men tag ikke fejl: Han er skarp i analysen, god i mandskabsbehandlingen og yderst grundig. Foto: Flemming Hansen

Kommentar Så'n ungdomstræner ka' da ikk' træne dem?

Det er kun to uger siden, jeg sidst hørte en person ytre de ord. Det var efter FC Midtjyllands 1-3-nederlag i Odense. Et nederlag der faldt i minutterne efter, at det sidste guldhåb endeligt bristede.

Der har tydeligvis ikke været langt til tvivlen for flere fans og fodboldfolk over for den ukendte træner, der pludselig blev hevet op fra akademiet, da Jess Thorup fik et attraktivt tilbud fra Belgien tilbage i oktober.

Men i fodbold er der en simpel regel: Hvis du vinder, har du ret. Kenneth Andersen har ret.

Og træneren har ret til også at klappe sig selv lidt på skulderen i sejrens stund. Presset har selvsagt været stort. Ikke mindst op til den her pokalfinale. Forskellen på sejr og nederlag er enorm i en finale, selv om det er hårde betingelser, der kan blive afgjort af småting, som egentlig ikke handler om trænernes forberedelse og gameplan.

Fodbold er nemlig et marginalernes spil. Jeg tænker ikke bare på straffesparkskonkurrencen, som i sig selv er lidt af et lotteri. Men eksempelvis også på fejlkendelsen, da Paul Onuachu fik gult kort for film og burde have haft straffespark. Det kunne være blevet skæbnesvangert.

Det kunne det også, hvis den famlende dommer havde peget på pletten, da Alexander Scholz tabte overblikket og ramlede sammen med Brøndby-raketten Simon Hedlund i eget felt.

Men FCM-spillerne viste igen, at de er svære at bringe ud af fatning. Der blev knoklet i 120 minutter ud fra en nøje tilrettelagt plan, som Kenneth Andersen ikke har skruet sammen alene. Det har han gjort med sit stærke team. De vidste udmærket, hvor mulighederne lå.

Brøndbys tryk vil i passager føles som at sidde fast i en skruetvinge, men kan man spille sig ud af første pres, er der masser af plads, når man krydser midterlinjen. Gang på gang lykkedes det at skabe farlige situationer via kvikt omstillingsspil over især Gustav Wikheim, men også Paul Onuachu og de to wingbacker. Midtjyderne gjorde klogt i et opspil med få stationer og høj fart.

Dødboldskniven var også hvæsset til lejligheden. Brøndby bævrer i deres blå shorts over FCM's standardstyrke, og Mads Buttgereit, som står for de offensive dødbolde, havde gjort sig umage for at have nye åbninger med til årets vigtigste kamp.

Det virkede. Kian Hansen scorede efter et frispark, og både Erik Sviatchenko, Rasmus Nicolaisen og Marc Dal Hende havde gode muligheder efter dødbolde.

Brøndby skal også have kredit for finalen. De gule var - som de ofte er - gode fremad banen og tydeligvis topmotiverede med deres enorme fanskare i ryggen. Men FCM stod fint imod og ramte - især offensivt - lige i plet med gameplanen.

Jeg letter på hatten for cheftræneren. Han er en rolig type, men tag ikke fejl: Han er skarp i analysen, god i mandskabsbehandlingen og yderst grundig. Jeg letter også på hatten for hans team. Og for de disciplinerede svende, der omsatte planen i en tæt affære mod en stærk modstander.

Fantastiske Hansen ...