Tak til Vattenfall

Udgivet:03. august 2022, 11.22

Læsetid:3 minutter

Ernst B. Knudsen. Foto: PR-foto

Af Ernst B Knudsen. byrådsmedlem i Herning Kommune for Borgerlisten

VINDENERGI I denne tid med forsinkede sygehusbyggerier og mangel på sygeplejersker og andre medarbejdere inden for velfærdsområdet kan man spørge sig selv, er den danske stat og de danske politikere dårlige planlæggere?

Det er imidlertid ikke velfærdsområdet, men de kystnære havvindmøller, jeg vil sætte fokus på, og her mener jeg med sikkerhed, man kan sige, at planlægningen har været under al kritik.

Går man ind på Energistyrelsens hjemmeside kan man læse følgende: »Vattenfall Vindkraft A/S har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af de kommende kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd med en pris på 47,5 øre pr. kWh. Parkerne vil være med en samlet kapacitet på 350 MW og vil producere svarende til 375.000 husstandes forbrug af miljøvenlig strøm. Havmølleparkerne skal stå færdige den 31. december 2020 og er en del af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012.«

Det er altså 10 siden, man startede den politiske planlægning på området. Møllerne skulle have stået færdige for halvandet år siden, men man er ikke begyndt at opsætte dem endnu?

Problemet var, at man slet ikke havde taget hensyn til, at borgerne ikke ønskede møllerne så tæt på kysten. De møller, der lå tættest på kysten, lå blot 4 kilometer fra land, hvorimod den mølle, der lå tættest på land i Hornsrev 1, lå 14 kilometer fra land.

Politikkerne i Ringkøbing Skjern Kommune tager jo ikke hensyn til sommerhusejere, da de ikke som sommerhusejere har stemmeret i kommunen, derimod får de lov til at betale en høj ejendomsskat. I første omgang accepterede man derfor møllerne. Om det var fordi, kommunen fandt ud af, at de også skulle tage hensyn til udlejningserhvervet af sommerhuse, skal være usagt, men i februar 2019 skrev kommunen til Folketingets partier for at få flyttet møllerne længere ud på havet.

Nogen kan sikkert huske, at de konservatives Søren Pape ikke mente, at man kunne løbe fra en aftale, hvilket han kan have ret i, men spørgsmålet var også om »københavnerne« var helt ligeglade med os herovre. I den konservative Berlingske var der i 2016 et interview med Lars Christian Lilleholt (V). Her stod der: »Spørgsmål: Disse møller skulle være opført ved Cheminovas gamle giftgrund, hvor meget kan det skæmme udsigten?«

Lars Christian Lilleholt svarede: »Der er to projekter, der er også Vesterhav Syd, hvor møllerne kommer til at ligge i et område, hvor der er sommerhuse.«

Hvis Berlingske ikke kan kende forskel på Søndervig og Cheminova, så er det jo op ad bakke.

Heldigvis er den store svenske statsejede koncern Vattenfall lydhøre. Man kan på dens hjemmeside læse: »De sidste par år har vi været i dialog med lokalbefolkningen, og vi har naturligvis noteret os et lokalt ønske om at flytte møllerne længere væk fra kysten. Derfor bruger vi nu lejligheden skabt af den ekstra tid, vi har fået, til at imødekomme dette ønske og flytte møllerne«, siger Michael Simmelsgaard, Vattenfalls direktør i Danmark.«

Fristen for igangsættelsen er nu rykket med tre år, hvilket jo er dårligt, da vi så ikke næste vinter under krigen med Putin kan få strøm fra møllerne.

Apropos krig, så blev Danmarks største byggeri, nemlig besættelsesmagtens byggeri af 7500 bunkers i Danmark (heraf 6000 langs Vestkysten) bygget på mindre end fem år.

I december 1943 var feltmarskal Rommel 13 dage i Danmark for at inspicere bunkerne.

Det er da vist heldigt, at vi ikke skal have feltmarskallen til at inspicere i dag, lidt længere ud fra kysten. I rapporten kunne der så stå: Det er 10 år siden, der er truffet politisk beslutning om møllerne, men da man i første omgang havde placeret dem et helt forkert sted, er de ikke opsat endnu. De er nu udskudt i tre år, og til den tid er krigen med Putin forhåbentligt slut.

Indlæser debat