Ugens sang: Forårsluft

Mel. Drømmende læber

Jævndøgn er er ovre, og lyset er vendt.

Dagene længes, og mørket er endt.

Endelig er det tilbage,

det dejlige forår, vi altid har kendt.

Kvidrende spurve og kvækkende frøer

på spring efter vinterens hvil.

Summende bier og trækkende traner.

Vi hilser hvert gensyn med smil.

Vilde violer langs hække og skel,

gule små rakler i hassel og el,

spirende knopper og blomstrende buske,

så ved vi, at det er april.

Foråret er som en gammelkendt ven,

længselsfuldt ventet - og dog med et men.

Pludselig kan man fornemme,

at pollensæsonen er startet igen.

Kløende næse og rindende øjne,

de velkendte tegn, lille du.

Snøftende snue og trillende tårer

fortæller, at nu er det nu.

Forårets blomsterhav spreder sit støv.

Man bli’r afmægtig, apatisk og sløv.

Løbende næse og prikkende øjne,

atju og atju - og atju!