Er idræt vigtigere end alle andre fritidsaktiviteter?

7. april 2021, 14.06

Philip Vivet. Foto: Privatfoto

GENÅBNING Som led i genåbningen kan mange snart igen dyrke deres fritidsinteresser. Det er meget glædeligt for alle, især børn og unge, for hvem de sociale fællesskaber i fritidsforeningerne er helt afgørende for at styrke trivslen, der har taget et ordentligt dyk under nedlukningen.

Desværre er det i første omgang kun glædeligt for dem, der går til sport og ikke for alle dem, som i stedet har valgt en fritidsaktivitet, der ikke er idræt for eksempel musikskole, teater eller i mit eget tilfælde ungdomspolitik.

Mens indendørs idræt efter planen 21. april kan genåbne for børn og unge under 18 år og dernæst også for voksne, med coronapas, to uger senere 6. maj, kan resten af fritids- og foreningslivet se frem til først at genåbne 21. maj; her med krav om coronapas helt ned til 15 år ifølge genåbningsaftalen.

Som formand i en ungdomspolitisk forening har vi derfor meget lange udsigter til igen at kunne mødes i vores foreningsfællesskab. Jeg efterspørger derfor en fornuftig forklaring på denne markante opdeling af fritids- og foreningslivet og på, hvorfor alle ikke-idrætsforeninger er placeret allernederst i genåbningsplanen.

Det er selvfølgelig helt fornuftigt, at genåbningen af samfundet sker gradvist, så vi bevarer kontrollen med epidemien. Ikke desto mindre bliver jeg nødt til at stille spørgsmålet: Hvorfor prioriteres idræt over al anden fritidsaktivitet? Er idrætsforeninger vigtigere end andre fritidsforeninger? Er håndbold, badminton og gymnastik vigtigere end musik, teater og ungdomspolitik?

Forklaringen findes næppe ved smitterisikoen. Uden at være virusekspert vil jeg dog påstå, at der er væsentligt større smitterisiko ved fysisk aktivitet og særligt kontaktsport indendørs som for eksempel håndbold og floorball, end der er ved for eksempel musikundervisning og billedskoler, hvor man kan sidde med god afstand.

I min ungdomspolitiske forening er vi som regel knap 10 personer til vores aktiviteter, og vi har lokaler til rådighed med masser af plads til at sikre god afstand og overholdelse af alle forholdregler. Det giver altså absolut ingen mening, at vi i min ungdomspolitiske forening end ikke må mødes fem personer til stillesiddende aktiviteter, da vores lokaler slet ikke må bruges, mens store gymnastik- og håndboldhold med videre må mødes til indendørstræning med fysisk aktivitet og masser af kropskontakt.

Hvis genåbningsplanen for foreningslivet var lavet ud fra smitterisiko, burde langt de fleste indendørs fritidsaktiviteter være placeret foran idrætsaktiviteterne. Men hvis forklaringen ikke skal findes ved smitterisikoen, hvor skal den så findes? Jeg ved det ærligt talt ikke. Men jeg håber, at Folketingets partier hurtigst muligt vil revidere genåbningsaftalen, så der ikke uden grund forskelsbehandles mellem idræt og ikke-idræt, og så hele fritids- og foreningslivet snart kan slå dørene op for alle børn, unge og voksne.

Indlæser debat...