Regeringens finanslovsforslag underprioriterer erhvervsskolerne

16. september 2021, 14.24

Kenneth Mikkelsen. Foto: Steen Brogaard

UDSPIL I finanslovsforslaget for næste år lægger regeringen op til at sænke budgettet til erhvervsskolerne med cirka 250 millioner kroner. Det sker stik imod en bred politisk målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse i 2025. Det er et stort skridt i den forkerte retning.

Vi står i en situation med akut mangel på arbejdskraft. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer vi til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Man kan undre sig over, at regeringen afsætter færre penge til erhvervsskolerne på næste års finanslovsforslag, når den få dage senere i reformudspillet »Danmark kan mere 1« fremhæver vigtigheden af investeringer på samme område. Det hænger ikke sammen.

Hvordan forventer regeringen, at det skal blive mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, når der ikke følger en helhjertet prioritering med? Hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, er vi nødt til at give erhvervsskolerne den prioritering, det kræver.

Hvis vi skal få 30 procent af en ungdomsårgang til at søge en erhvervsuddannelse i 2025, skal der politisk vilje til. Virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft. Uden den nødvendige arbejdskraft må virksomhederne takke nej til nye ordrer, og vi risikerer at gå glip af vækst og velstand på grund af en politisk fejlprioritering. På længere sigt ser vi ind i en fremtid med for få varme hænder, lavere økonomisk vækst og en grøn omstilling, der ikke var nok til at hjælpe på vej.

Problemet med mangel på faglært arbejdskraft løser ikke sig selv. Hvis vi skal løse problemet, er der brug for, at vi sætter handling bag de gode intentioner om de 30 procent af en ungdomsårgang.

Regeringen gør det modsatte med næste års finanslovsforslag, og det kommer til at gå ud over vores velfærd, velstand og vækst i fremtiden.

Indlæser debat...