Herning kan gøre op med 100 års fejltagelser: Indsigelse mod lokalplanen for Herning+

24. juli 2020, 13.28

Jep Loft er formand for Foreningen Arkitekturoprøret med medlemmer i blandt andet Herning. Foto: Privatfoto

BYFORNYELSE Foreningen Arkitekturoprøret repræsenterer medlemmer overalt i landet herunder i Herning. Vi vil gerne gøre indsigelse mod ovennævnte lokalplan, fordi den synes baseret på en traditionel arkitektonisk tankegang, der vil føre til et nyt bykvarter med tydeligt forstadspræg. Det er ikke, hvad Herning har brug for.

Lokalplanen understøtter således ikke kommuneplanens vision om at skabe et mangfoldigt og attraktivt bymiljø for alle målgrupper - det vil sige også for dem, der besøger bydelen uden at bo eller arbejde der.

Et godt og trygt bymiljø er måske den vigtigste konkurrenceparameter, når det drejer sig om at tiltrække nye skatteborgere (og turister).

Det er prisværdigt, at lokalplanen vil bevare eksisterende bygninger af værdi. Men det påtænkte nybyggeri ligner, hvad man ser overalt i landet. Det vil utvivlsomt blive til gode boliger med mere, som vil tjene deres formål for dem, der anvender de nye huse. Men visualiseringen af helhedsplanen og af det centrale torv (udarbejdet af Arkitektfirmaet Effekt) viser tydeligt, at der ikke skabes et attraktivt bymiljø med atmosfære, som man finder det i ældre bykerner. Den nye bydel vil blive som de mange nye bykvarterer, man ser overalt i landet. Klimavenligt byggeri i høj kvalitet med en masse grønt, men forholdsvis store, firkantede, ensformige klodser, uden byliv og diversitet. København kan fremvise utallige lignende eksempler. Det ser moderne ud, men det er kedeligt, og der er intet bymiljø. Det samme gælder mange forstæder til de større byer - mens de ældre bykvarterer fra før Første Verdenskrig summer af liv og er langt de mest eftertragtede. Dér er bymiljø, og husene har højere beliggenhedsværdi.

Læs også
Herning set fra oven: Sådan bliver udsigten fra nyt højhus
+Abonnement

Herning er en ung by, der ikke har en gammel middelalderbykerne. Selv om den nye bydel ikke skal være et nyt bycentrum, bør man udnytte denne enestående mulighed for at supplere Hernings centrum med det, som savnes i dag: Den særlige charme, man finder i ældre byer. Der bør ikke bygges firkantede klodser (ikke punkthuse, ikke »townhuse« og slet ikke højhuse). Det, der skaber tryghed og liv, er mange, mindre, huse i karréer med gader og små gyder, der ikke er lagt efter en lineal. De krogede gader i gamle byer giver læ for vinden. Husene skal være forskellige - i hvert fald på facaderne, og hvert hus skal have en dør, så folk kommer ud i gaderne. Et højhus skaber vind, skygge og dertil tomhed, fordi det er for svært at komme ud på gaden. Det giver utryghed.

Man bør ikke være så bange for ikke at være moderne. Tiden er løbet fra forstæderne på Københavns vestegn - det, som skulle være det mest avancerede byggeri. Huse i en mere klassisk stil vil bevare deres værdi langt bedre (ganske som møbler). Og det vil være nytænkning. I de seneste 100 år er der ikke bygget en ny bydel med et egentligt bymiljø. Herning kan blive den første by, der gør op med 100 års fejltagelser og går nye veje.

De etablerede tegnestuer kan næppe løse denne opgave. De er fastlåst i vanetænkning. Der skal nye folk til. Går man videre efter de planer, der er lagt, forspildes en mulighed, der aldrig kommer igen.

Læs også
Lytter til naboklager: KPC dropper omstridt højhusplan på sygehusgrund
+Abonnement