Børnene i fangelejrene skal hjem nu

31. marts 2021, 14.38

Troels Johansen. Foto: Privatfoto

SYRIEN »Jeg vil være børnenes minister«, gav statsministeren udtryk for i længst »forglemte« tider! Hun kunne have tilføjet »især for alle danske børn, som bor her i landet«. Men end ikke det er rigtigt. Det løfte har hun heller ikke opfyldt.

I denne tid bringer Amnesty International annoncer i landets aviser med et foto af statsministeren, som giver en meget forsinket undskyldning til de børn, som i dag sidder fanget i »helvede her på jorden«, sådan som de, der har besøgt de to lejre i Syrien, beskriver stederne. Det kan om mange år blive en stærkt forsinket undskyldning i lighed med den, statsministeren gav Godhavndrengene mange år efter, at overgrebene mod dem blev begået. De drenge var uskyldige ofre for vold og overgreb på børnehjemmet. Godhavndrengene fik uhelbredelige sår på sjælen; de er aldrig kommet over de oplevelser.

Nu befinder 19 danske børn sig i fangelejre i Syrien. Billeder og reportager fortæller om de grusomme vilkår, de må leve under. Uskyldige børn, børn som intet galt har gjort. Alligevel vil regeringen og nogle af partierne på Christiansborg ikke løfte en finger for at udfri dem fra de umenneskelige forhold, de lever under. Trods viden om de forfærdelige forhold og sikkerhedsvurderinger, har regeringen holdt denne viden for sig selv - endda bildt øvrige partier i Folketinget ind, at man er i kontakt med relevante instanser om børnene.

Det er konstateret, at flere af børnene allerede er psykisk skadede. Der skal vel ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad der sker med så små mennesker, der uvidende om deres dagligdag og fremtid lever under så umenneskelige forhold. Mange af os har børn og børnebørn. Hvis vi nu forestiller os, at det var vore børnebørn, der levede i de lejre, ville vi da kunne bære det? Nej - vel! Ville vi ikke insistere på at få dem hjem? Ja selvfølgelig. Derfor skal de børn hjem - jo hurtigere jo bedre.

»Jamen, det er deres mødres skyld, at de befinder sig der; de har vendt Danmark ryggen«, lyder svaret fra statsministeren og nogle politikere. Men igen - skal børn straffes for, at deres mødre engang gjorde noget dumt, noget kriminelt? Sådan behandler vi ikke børn inden for landets grænser, hvis deres forældre har begået noget kriminelt. Og for øvrigt har mange danskere vendt Danmark ryggen. Mange velhavende danskere og professionelle idrætsfolk, som tjener rigtig godt, men som ikke vil betale skat af deres enorme indkomster, har forladt Danmark. De har i hvert fald i en hel del år, før de eventuelt kan få brug for velfærdsydelser her i landet, bosat sig uden for Danmark - i skattely.

Den finske socialdemokratiske statsminister har for nogen tid siden taget initiativ til at få finske børn og deres mødre i de to lejre hjem til Finland; Belgien og flere andre lande har gjort det samme. Hvorfor vil Danmarks statsminister, som kalder sig børnenes statsminister, ikke gøre det samme? Kan det mon have noget at gøre med, at hun er bange for at blive anklaget for pludseligt at slække på en benhård udlændingepolitik? Mon det er ren og skær populisme, der afholder børnenes statsminister fra at gøre det rette for børnene og deres mødre? Er det kold, kynisk og populistisk vælgeranalyse?

Statsministeren har i hele denne coronaperiode vist sig at være meget magtfuldkommen; magten er i den grad blevet centraliseret i statsministeriet. Men ved problemer skubber hun andre foran sig, »aben« placeres hos andre. Vil hun mon ofre udenrigsministeren i denne sag, som hun ofrede fødevareministeren i minksagen?

Og alt imens dette kyniske politiske spil foregår, bliver sandsynligheden for, at børnene bliver endnu mere ødelagt, radikaliseret eller bortført, større og større. Derfor bør regeringen handle nu; de børn skal hjem til Danmark.

Indlæser debat...