Studie: Flagermus spænder over syv oktaver - Mariah Carey fire til fem

Studier viser, at flagermus kommunikerer over flere oktaver, end dygtige sangere kan synge over.

Udgivet:02. december 2022, 15.55

Læsetid:2 minutter

/ Ritzau /

2 måneder siden

KØBENHAVN Flagermus spænder over langt flere oktaver, end menneskelige sangere gør.

Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet.

I en pressemeddelelse skriver universitetet, at forskere har undersøgt, hvad der sker inde i flagermus' strubehoveder.

Coen Elemans, som er professor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, fortæller i pressemeddelelsen, at flagermus nogle gange laver kald på samme måde, som menneskelige dødsmetalsangere synger. Eller growler, som det også kaldes.

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvad lydene fra flagermusene skal kommunikere.

- Nogle af lydene virker aggressive, nogle kan være udtryk for irritation, og nogle kan have en helt anden funktion. Det ved vi ikke endnu, siger Lasse Jakobsen, der er biolog og flagermusekspert på Syddansk Universitet, i pressemeddelelsen.

Ifølge forskerne er en flagermus' normale stemmefrekvensspænd på syv oktaver. For mennesker er det typisk omkring tre.

Coen Elemans siger i pressemeddelelsen, at det kun er enkelte sangere som Mariah Carey og Prince, der har en rækkevidde på bare fire til fem oktaver.

Flagermusene overgår også mange andre pattedyr ifølge Coen Elemans. Det er nemlig typisk for de fleste pattedyr, at de har en rækkevidde på tre til fire oktaver.

Han kalder det bemærkelsesværdigt, at flagermus kan kommunikere på over syv oktaver.

Forskerne har undersøgt, hvad der foregår i en flagermus' strubehoved, når den producerer lyd. Det er specifikt vandflagermus, som er undersøgt.

En anden ting, som forskerne har kigget på, er flagermus' ekkolokalisering. Det er noget, som flagermus bruger, når de skal jage insekter i komplet mørke.

Studiet viser ifølge Syddansk Universitet for første gang, hvordan flagermus kan bruge det højfrekvente ekkolokaliseringskald.

Det gør flagermus ved at vibrere meget tynde stemmemembraner. Dem har mennesker også engang haft. Men for mennesker er de gået tabt i evolutionen.

Postdoc Jonas Håkansson siger i pressemeddelelsen, at det har været nødvendigt at tage op til 250.000 billeder i sekundet for at se, hvordan membranerne bevæger sig.

/ritzau/