Debatindlæg: Kærshovedgård er blevet en hovedpine for psykiatrien

14. januar 2020, 13.40

Beboere på Kærshovedgård presser psykiatriområdet, mener Ole Revsgaard Andersen. Foto: PR-foto

BEHANDLINGSDOM Problemerne omkring Kærshovedgård og dets beboere er desværre mange. For en måned siden modtog vi i det midtjyske regionsråd en redegørelse for, hvordan Kærshovedgård nu også er blevet et problem for vores psykiatri, særligt i Regionspsykiatrien Vest.

Det viser sig nemlig, at antallet af beboere fra Kærshovedgård, som bliver placeret i psykiatrien, er steget kraftigt, siden en skærpelse af udlændingeloven fandt sted i juni.

Lovændringen betød, at der kom en skærpelse af straffen for overtrædelse af beboernes pligter, altså meldepligten, underretningspligten og opholdspligten, hvor seks overtrædelser af disse nu fører til 40 dages fængsel. Dette medfører, at en beboer nu kan skulke fra pligterne i to dage og dermed opnå en fængselsstraf. Dette lyder i sig selv ganske fint, men problemet opstår dog, fordi flere af beboerne har en diagnose, som betyder, at de i stedet for en fængselsdom får en behandlingsdom i psykiatrien.

Man har ikke haft mulighed for at lave en præcis tælling, men man har dog ud fra nogle stikprøver kunne se, at antallet er steget fra kun to indlagte 14. juli til syv 14. november. Tallene er ikke fyldestgørende, man ved simpelthen ikke, hvor mange der har været indlagt de øvrige dage. Men stigningen er der dog.

Det skal dog anerkendes, at de involverede parter herunder regionen, politiet, kriminalforsorgen og Kærshovedgård selv med flere er begyndt at arbejde for at afhjælpe problemet. Jeg har stor tillid til, at disse parters arbejde vil komme alle til gode.

Der er flere skærpende omstændigheder. I redegørelsen fremgår det også, at disse personer fra Kærshovedgård udgør en langt større belastning end deres antal kan retfærdiggøre. Særligt gøres der opmærksom på deres til tider voldsomme og chikanerende adfærd, som skaber både frygt og utryghed blandt personale og medpatienter.

Hvis psykiatrien skal være kendetegnet ved noget, så må netop tryghed være det vigtigste.

Konsekvensen er, at disse personer udgør en risiko for, at andre patienter får et ringere ophold i psykiatrien, end de ellers ville have haft. Både fordi de bliver utrygge, men også fordi personalet skal bruge flere ressourcer på at håndtere personerne fra Kærshovedgård, og disse ressourcer derfor må tages andre steder fra.

I november blev psykiatri- og socialudvalget orienteret om sagen, hvilket førte til, at redegørelsen blev udfærdiget.

På dette møde fik vi også beskrevet, at man havde fundet beskeder på nogle af de indsattes telefoner, som beskrev, hvordan man kunne opnå en behandlingsdom, sådan at man blev flyttet fra Kærshovedgård og over i psykiatrien, hvor man efter sigende skulle have det bedre.

Hvis denne udtalelse er korrekt og repræsentativ for de indsatte, så må der være tale om, at disse personer misbruger de i forvejen pressede psykiatriske sengepladser.

Vi har et stort moralsk ansvar for at få løst problematikken hurtigt. For der er ikke bare tale om det retfærdige i, hvordan disse personers straf foregår. Men der er tale om en direkte risiko for patientsikkerheden i psykiatrien, for ikke at tale om de ansattes arbejdsvilkår. De pågældende personer, som nu volder os disse problemer, er nogen, som ikke har lov til at være her i landet. De udnytter vores tolerante system på den mest kyniske facon, og deres handlinger er til fare for nogen af de svageste borgere i samfundet.

Vi i Dansk Folkepartis gruppe i Region Midt har sendt problematikken videre over til vores folketingsgruppe, som vil bringe sagen videre og forhåbenligt finde en løsning.