Hvorfor er danske kommuner ikke mere ambitiøse i forhold til deres bygninger

25. februar 2020, 15.31

Kurt Othendal Nielsen. Foto: PR-foto

INVESTERINGER To ting burde i disse år give kommunalpolitikerne sved på panden: Danskernes stigende bekymring for klimaforandringerne, og FN-rapporters beregninger på, at det kræver en global CO2-reduktion på 7,6 procent om året, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål i 2030.

Kommunerne spiller nemlig en central rolle i Danmarks grønne omstilling. Dels fordi kommunernes aktiviteter er tæt på borgere og virksomheder, dels fordi de, qua deres samlede størrelse, står for en betydelig CO2-udledning. Langt over halvdelen af denne udledning kommer fra bygninger, og med 30 millioner kvadratmeter bygninger er der nok at tage fat på.

Kommunerne har i mange år energi-effektiviseret deres bygninger, og de årlige CO2-reduktioner er gennemsnitligt på 2-3 procent. Det er dog beskedne procenter. For 70 procent af kommunernes bygninger har stadig energimærke C-G, så potentialet for yderligere CO2-reduktion er stort.

I Siemens har vi analyseret dette potentiale, og vi lægger hånden på kogepladen for konklusionen: Trods løbende energieffektiviseringer, kan de kommunale bygningers energiforbrug reduceres med yderligere 20-30 procent i løbet af få år. Altså 10 gange mere, end kommunerne selv gør.

Der er flere grunde til, at det ikke er muligt for kommunerne at realisere denne markante CO2-reduktion på egen hånd. For det første er økonomien presset, og det kræver en større, samlet energieffektivisering, hvis besparelserne skal kunne finansiere hele renoveringen.

Tilmed bruger de tekniske medarbejdere typisk 60-80 procent af deres tid på akut vedligehold, hvilket ikke efterlader meget tid til langsigtede mål.

Sidst men ikke mindst er de lavthængende frugter plukket. Kommunerne har i de seneste år gennemført de nemmeste og billigste energibesparende tiltag. Tilbage står nu de store og mere komplekse - og det kan være uoverskueligt for den enkelte kommune.

Men der er gode nyheder. Vores erfaring fra mere end 15 offentlige partnerskaber viser entydigt, at en samlet strategisk indsats - med hjælp fra en erfaren samarbejdspartner - har givet kommunerne så store energibesparelser, at de har finansieret alle forbedringerne i bygningerne uden ekstra budget. Med andre ord flyttes pengene blot fra en passiv betaling af el og varme til en aktiv forbedring af kommunens bygninger.

Det glæder mig, at to ud af tre kommunaldirektører mener, at et samarbejde mellem kommuner og det private erhvervsliv i høj grad er en forudsætning for at nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Nu er det tid til at omsætte disse ord til handling.

Kommunerne må træde i karakter og blive væsentligt mere ambitiøse. Bygningerne trænger til det, og borgerne forventer det.

Hellere i dag end i morgen.

Læs også
Kommunal miljøkoordinator: Jeg håber ikke, det bare er et modefænomen
+Abonnement