
Hun begyndte på sin fars barndomshistorie og endte med at skrive om opvæksten for en hel generation
Hvad gør man, når en vigtig historie presser sig på, og det samtidig er alt for følsomt, fordi det er ens fars historie? For forfatter Iben Mondrup blev en række samtaler med mennesker, der var børn i efterkrigstiden, nøglen til romanen »Vi er brødre« og til forståelsen af, hvad det betød at vokse op i en tid, hvor krigen blev afløst af en tavs, indre kamp
Udgivet:30. september 2018, 11.05
Læsetid:11 minutter
Iben Mondrup var slet ikke i tvivl, da hendes kæreste kom med en ide til, hvad hendes næste bog kunne handle om.
Hun var netop færdig med at skrive »Karensminde«, efterfølgeren til gennembrudsromanen »Godhavn«, der med afsæt i hendes egen familiehistorie handler om børnene Bjørk, Knut og Hilde og deres forældre Jens og Karen. Og hun var ikke bare færdig med at skrive. Hun var også færdig med personerne i bogen og færdig med miljøet. Så da hendes kæreste foreslog, at den næste bog skulle handle om Jens og hans bror og deres opvækst i kølvandet på anden verdenskrig, lå svaret lige for. »Nej, det vil jeg simpelthen ikke!«
Men det endte hun så med at gøre alligevel, for kort tid efter skete der noget.
- Der skete det, at jeg blev bedt om at tage imod en kasse med min farfars gamle dokumenter, som var blevet brugt til en bog om modstandsbevægelsen i Vendsyssel, fortæller Iben Mondrup, der godt vidste, at farfaren havde været modstandsmand.
Det var bare ikke noget, man talte om.
For hende var farfaren først og fremmest en glad mand, der fra hjemmet i Frederikshavn sendte kærlige og sjove breve til barnebarnet i Grønland, og ingenting i deres relation pegede umiddelbart mod den fortælling, som dokumenterne i kassen åbenbarede. Her kunne Iben Mondrup se, at farfaren under krigen var leder af modstandsbevægelsen i Sektion Vendsyssel og mange år efter krigen påtog sig opgaven med at hjælpe sine kammerater til at få økonomisk hjælp til de psykiske og fysiske skader, modstandsarbejdet havde givet dem.
- Og blandt dokumenterne lå også min farfars egen ansøgning. Her kunne jeg for første gang læse, at han havde været plaget af tilbagevendende mavesår og formentlig har lidt af depressioner, som i perioder betød, at han tog væk fra familien for at passe på sig selv. Da jeg efterfølgende begyndte at spørge til det hos min far og hans familie, kunne jeg godt mærke, at det var forbundet med stor følsomhed. Her var noget, der havde påvirket familien enormt, og jeg blev meget optaget af, hvad det betød for efterkrigstidens børn, at der blev lagt låg på så meget. Pludselig var jeg stik mod intentionen alligevel i gang med at skrive min fars barndomshistorie gennem historien om Jens og hans bror Poul.
Vigtige samtaler...
Vil du have fuld adgang til alle artikler på herningfolkeblad.dk?
Første måned for 19 kr.
Herefter 99 kr. pr. måned
KOM I GANG NUOG LÆS ARTIKLER OM 2 MIN.
Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter til normalpris. Nem opsigelse. Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her
Ønsker du kun at læse denne artikel? Køb dagsadgang her
Er du interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Klik her
Allerede abonnent? Log ind