Bedre sent end aldrig med tilbagetrækningsreform

7. september 2020, 12.02

Torsten Gejl. Foto: Steen Brogaard

PENSION Så fik Arne endelig sin tidligere pension. Og det ser »ganske udmærket« ud, sagde hovedpersonen selv forleden på DR - den 60-årige bryggeriarbejder Arne Juhl, der optrådte som hovedperson i fortællingen om Socialdemokratiets reform.

Jeg er faktisk enig med Arne. Og jeg vil sige det lidt mindre sønderjysk og tilbageholdende. Det er en festdag for os alle, at vi nu kan se frem til at sende nogle af de borgere, der har trukket det tungeste læs, på en tidligere pension. Det fortjener de simpelthen for den indsats, de har lagt i det danske samfund.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. I dag efterlader alt for mange danskere deres sundhed på arbejdsmarkedet og går direkte ind i en alderdom præget af dårligt helbred på grund af nedslidning på arbejdsmarkedet. En undersøgelse foretaget af Voxmeter fra sommeren 2020 viser nemlig, at hver fjerde dansker føler sig nedslidt på arbejdsmarkedet og har svært ved at holde sig i gang til pensionsalderen.

I Alternativet mener vi, at ingen skal slides op på arbejdsmarkedet. Alle har ret til et seniorliv præget af glæde og overskud. Derfor går vi også ind for en omsiggribende ændring af hele vores måde at tænke arbejdsliv på. Vi vil have en 30 timers arbejdsuge og borgerløn indført, så vi kan passe på hinanden og give den enkelte borgere større frihed til selv at tilrettelægge sit liv. Eller timebanksmodeller der gør, at vi kan dele vores arbejdstid op efter forskellige faser i livet, så vi eksempelvis kan arbejde mindre, når vi har små børn og lidt mere, når børnene flytter hjemmefra eller i vores unge år. Men indtil det sker. Og det vil vi kæmpe indædt for, så stemmer vi naturligvis for de gode forslag, der måtte komme på vejen og som kan hjælpe os i den rigtige retning mod et mere solidarisk og empatisk Danmark.

Alternativet har siden første folketingsperiode i 2015 flere gange slået på tromme for en lignende model, som den regeringen præsenterede. Vi var de første, og de eneste, der luftede ideen om en model lignende den tyske Rentenparket fra 2014, der betyder, at tyskerne, der i dag har 45 år på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage som 63-årige. To år tidligere end normalt. En model der altså, i store træk, ligner den, vi nu skal til at forhandle om her til lands. Ingen har altså mere end Alternativet ønsket en sådan aftale. Synd den først lander nu.

Dog vil jeg rose Mette Frederiksen for at sidestille barsel, sygedagpenge, dagpenge og deltidsjob med et almindeligt fuldtidsarbejde i udregningen af pensionsretten. Det er et stærkt tegn at sende i ligestillingens navn. Vi havde nok ønsket kontanthjælpen med også, men arbejdet fortsætter heldigvis.

Og så er vi meget glade for, at retten til tidligere pension er undtaget fra gensidig forsørgerpligt.

Nu venter de politiske forhandlinger, og i Alternativet håber vi på, at støttepartierne ikke går til forhandlingsbordet med urealistiske krav og kræmmermentalitet. Der er ingen ide i at tage sig godt betalt for at gøre det rigtige.

Det skylder vi Arne.

Og så betragter vi i øvrigt dette som et første skridt. Det er ikke kun de ufaglærte og faglærte, der arbejder i mange år til glæde for os alle. Vi skal have ordningen udvidet til for eksempel professionsuddannelserne hen ad vejen.