Familie er noget, vi selv vælger

/ Ritzau /

Man plejer at sige, at blod er tykkere end vand, men det gamle ordsprog passer ikke nødvendigvis på moderne familieliv. Hvor det i gamle dage var en sjældenhed at bryde med familien, fordi man havde forpligtelser over for hinanden, er brud mellem familiemedlemmer i dag langt mere almindelige. Hvis man ikke kan sammen, er man mere tilbøjelige til at gå hver til sit - blodets bånd eller ej.

- Familien er i højere grad blevet et tilvalg, og vi er ikke forpligtet mere, end vi selv har lyst, og samtidig er der ingen, som tvinger os til at bruge krudt og tid på familierelationer, hvis de ikke fungerer. Det samme gør sig gældende i parforhold, hvor man i dag går hver til sit, hvis man ikke elsker hinanden mere. Engang kunne en skilsmisse betyde, at den ene part ikke ville kunne forsørge sig selv - sådan er det jo slet ikke længere, siger familiecoach Nadia Holmgren, der er ekspert i familiepsykologi.

For danskerne er ikke loyale over for familien på samme måde som for bare to generationer siden. Ifølge en undersøgelse fra 2014, som analyseinstituttet YouGov foretog på vegne af Kristeligt Dagblad, har mellem hver tredje og fjerde dansker et belastet forhold til deres forældre på grund af en konflikt, og ud af dem svarer en tredjedel også, at relationen efterfølgende ikke har været lige så tæt som tidligere. I samme undersøgelse svarede hver sjette også, at de på grund af konflikter i familien ikke længere har nogen kontakt med deres forældre.

Bedre ser det ikke ud, når man kigger på danskernes søskendeforhold. I en undersøgelse fra i år, som Søndagsavisen har fået lavet, er det knap hver tiende, der helt har droppet kontakten til en bror eller søster, mens mere end 12 procent svarer, at de generelt er utilfredse eller meget utilfredse med det nuværende forhold, de har til deres søskende. Og zoomer man endnu mere ud og tæller fætre, kusiner, onkler og tanter med, er det også 20 procent af danskerne, der har prøvet at trimme en slægtning helt ud af familietræet. Men det er ikke uden konsekvenser, hvis man tager så drastisk en beslutning, advarer Nadia Holmgren:

- Der er ikke nogen, der vælger hinanden fra af magelighed. Et brud er en voldsom grænse at sætte, og den udspringer af en smerte, fordi man simpelthen ikke kan sammen længere på trods af, at man er genetisk forbundet, siger hun.

Slægtens overlevelse

At familien ikke længere er en ubrydelig enhed, og at vi i dag arrangerer os meget mere ud fra personlige valg, er et resultat af de store forandringer, samfundet har været igennem. Fænomenet kan simpelthen tilskrives en lang række historiske, kulturelle og samfundsmæssige forandringer, som rækker langt tilbage i vores fælles historie.

- Historisk set har mennesker altid arrangeret sig i fællesskaber for at overleve helt tilbage fra begyndelsen, og her har familien altid været det oplagte fællesskab. Da mennesket begyndte at dyrke jorden, blev det helt naturligt, at familien holdt sammen på et geografisk afgrænset område og hjalp hinanden og var gensidigt afhængige af hinandens hjælp for at få mad på bordet. Når de ikke flyttede sig, hang det sammen med, at jorden, de dyrkede, ikke flyttede sig, siger Geert Alex Nielsen, der er lektor og cand.mag. i hverdagslivets kulturhistorie.

Han har desuden skrevet bogen »Familiebilleder«, hvor han blandt andet har undersøgt, hvordan de nære relationer i familien og forestillingerne om familien har forandret sig gennem tiden som konsekvens af de overordnede strømninger i samfundet.

- Selve ordet »familie« betyder hushold, og helt op til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet måtte eksempelvis tyende og fabriksarbejdere ikke gifte sig, fordi de tilhørte og var forpligtet over for deres ejers husstand, deres »familie«. Det til trods for at ægteskabet ud fra et kristent perspektiv var forudsætningen for at skabe sin egen familie, siger Geert Alex Nielsen.

Familien blev altså sikkerhedsnettet, der sørgede for slægtens overlevelse, og mens de gamle passede de små, tog de unge sig af de gamle, og alle var derfor forpligtet over for hinanden, hvis familien skulle hænge sammen.

Men det har bestemt ikke kun været rosenrødt, mener seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Mogens Christoffersen:

- I dårlige tider kunne eksempelvis de ældre blive en belastning, og når vi i dag hører om flere generationer, der flytter sammen eller bor tæt på hinanden, skal man huske på, at de er mere jævnbyrdige, end de var dengang. I dag har man typisk hver sin indkomst og husholdning, og man er derfor ikke økonomisk afhængige af hinanden og dermed ikke forpligtet på samme måde til at tage sig af hinanden, siger han.

Dårlig samvittighed

Særligt fra 1950 og frem er der sket en række forandringer, der virkelig har sat tommelskruerne på den sammentømrede familie. Levestandarden steg, kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og samtidig begyndte staten at tage sig af de ældre, svage og små, hvilket før havde været familiens job.

Den seksuelle frigørelse i 1960'erne og 1970'erne skubbede til den gængse opfattelse af, hvad en familie var, og dannede samtidig grobund for, at der i dag ifølge Danmarks Statistik findes hele 37 forskellige registrerede familieformer.

- Frihedsgraden er vokset så meget, at vi i højere grad i dag er sat fri fra familien, på den måde ment, at der er færre bånd og færre forpligtelser - i hvert fald over for familiemedlemmerne. I dag har et voksent menneske andre økonomiske forpligtelser, når huslejen og lånet skal betales, men det er op til den enkelte og ikke et fælles ansvar som tidligere, siger Geert Alex Nielsen.

Familien er derfor i langt højere grad blevet et til- eller fravalg for mange, fordi vi ikke længere er afhængige af hinanden. Ud over reelle brud mellem slægtninge er der nemlig også familier, der bare er for dårlige til at finde tiden til at se hinanden i al almindelighed. I en undersøgelse fra i år, som Megafon har lavet på TV 2's vegne, svarede hele 70 procent, at de føler, de ser deres bedsteforældre alt for lidt. Samtidig svarede 36 procent, at de føler, de ser deres egne forældre for lidt.

- Det er jo lidt paradoksalt, at vi føler, vi burde prioritere familien mere, når det eneste, det kræver, er, at vi tager os tiden til det. Den dårlige samvittighed er en kombination af, at vi ikke kan finde tiden i en travl hverdag blandet med, at vi er vokset op med den fornemmelse, at det rigtige ville være, at vi tog os af vores ældre, særligt vores egne forældre, når de bliver gamle, siger familiepsykolog Nadia Holmgren.

Når danskerne får set familien for lidt, kan det enten være, fordi de er spredt geografisk og derfor ikke bare kan smutte forbi til kaffe, men det kan også være, at alle simpelthen bare har for travlt - inklusiv bedsteforældrene. For det er ikke kun de yngre generationer, der ikke har tid til de ældre. Bedstemor og bedstefar står ikke til rådighed lige så meget som tidligere.

- I takt med at vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet, får bedsteforældre også mindre tid på hånden, og derfor får vi set hinanden for lidt. I dag er det meget normalt, at en børnefamilie eksempelvis bor tættere på den ene forældres familie, så der stadig er pasningsmuligheder inden for rækkevidde, mens den andens familie bor længere væk. Samtidig snakker man om den fjerde alder, og derfor gider bedsteforældrene heller ikke bare sidde og vente på at skulle passe børn, siger seniorforsker Mogens Christoffersen.

Den selvvalgte familie

Når man ser på, at danskerne i højere grad både bryder med deres familie og ser den for lidt, fordi de ikke længere har brug for hinanden på samme måde som tidligere, dukker spørgsmålet op: Hvad har vi så erstattet familierelationerne med? Og svaret skal findes i talemåden »Venner er familie, du selv vælger«.

I dag er det ikke ualmindeligt, at nære venner bliver italesat som familiemedlemmer, og venskabet har på mange måder overtaget familiens rolle som vores primære relation. I en gammel undersøgelse fra Politiken svarede hvert femte voksne dansker, at de havde et mere nært forhold til deres venner end til deres familie. Det kan eksempelvis være, at en rigtig god veninde omtales som moster eller får lov til at være gudmor - en ære som man tidligere tildelte en slægtning. Også når det kommer til store familiebegivenheder, bliver tendensen synlig, for ifølge undersøgelsen er det for ti procent af de adspurgte vigtigere, at vennerne sidder rundt om fødselsdagsbordet, end at familiemedlemmer gør.

- Præcis ligesom vi vælger familiemedlemmer fra, hvis relationen er for svær, vælger vi de mennesker til, der beriger os. Venner er nogen, vi selv har valgt, og her er relationen drevet af lyst frem for pligt, og så spiller det jo ingen rolle, at vi ikke deler samme blod, når vi har det godt med hinanden, siger Nadia Holmgren.