Fra Lokalavisen: - Det er sørgeligt

På lørdag er det slut med at få morgenkaffe, morgenbajer og fyraftensøl i krostuen på Hotel Vildbjerg

16. januar 2020, 09.04

Paw Kim Larsen (t.v.) og Kim Clausen får henholdsvis morgenbajer og morgenkaffe i krostuen. Plet har indtaget en af sine faste pladser - i sofaen. De to mænd taler i spøg om, at de måske kan overtage Imerco på den anden side af gaden, indrette den til krostue og kigge over på deres gamle sted. Foto: Henrik Lind Jørgensen

VILDBJERG - Det er sørgeligt. Det er, hvad jeg har at sige om det.

Paw Kim Larsen skubber sin armygrønne kasket lidt op i panden, kigger ud ad det vindue, hvor hunden Plet sad lige før og tager et sug på cigaretten. Den 43-årige anlægsgartner må snart forlade stambordet lige inden for døren til højre for sidste gang. Krostuen på Hotel Vildbjerg lukker på lørdag, og efter cirka 14 dage med renoveringslukket på hotellet, er kunderne i gang med sidste runde.

- Jeg er nok kommet her de sidste 15 år for at få en fyraftensøl. Der er ro og fred. Man kan sidde og slappe af og »venskabe«, siger Paw Kim Larsen, inden han går om bag baren og tager tirsdagens anden morgenbajer.

Om formiddagen er der høflig selvbetjening.

- Normalt er jeg her ikke på denne tid af dagen, men jeg er lige blevet vinterfyret fra jobbet som anlægsgartner. Det er så vådt, at vi ikke kan køre med maskinerne, siger Paw Kim Larsen, som oprindeligt er fra Nykøbing Falster.

Skifter bord

Kim Clausen stammer fra Vesterbro, og han skifter lidt mellem stambordet med tilhørende slidt læder i sofaen og bord nummer to.

- Man skal opføre sig ordentligt for at få lov til at sidde ved stambordet, siger 63-årige Kim Clausen, som lader forstå, at det kan han også godt. Men morgenkaffen - og måske en øl eller to - indtager han ved ét bord, og senere på dagen kan han skifte til en anden.

- Tom burde jo sidde og fortælle alt det her. Han har været med til at åbne og lukke krostuen mange gange, fortæller Kim Clausen.

Tom blev hentet af en ambulance mandag aften. Han har eftervirkninger efter en skulder, han smadrede for nogle måneder siden.

- Hvis jeg kender ham ret, bliver han klar til sjatparty på lørdag, siger Kim Clausen, som fylder op med kaffe og endnu en hjemmerullet smøg.

»Vinduespudseren« og Plet

»Vinduespudseren« er morgengæst nummer tre ved bordet. Plet springer straks op på skødet af »Pudseren«, som ikke har behov for at komme i avisen. Plet får lidt hundegodbidder sponsoreret af hotelchefen.

- Plet er krostuens maskot. Han er kommet her siden han var spæd, og han er den eneste, der får lov at sidde i vinduet, fortæller Paw Kim Larsen, som ikke har et kæle- eller øgenavn. Kim Clausen bliver bare kaldt »Clausen« uden en særlig grund, og mens mændene fra stenbroen og sydhavsøerne er flyttet til, er »Vinduespudseren« altid kommet her.

I 57 af sine 73 leveår.

Indtil midten af 60erne måtte han dog nøjes med sodavand, for det var afholdshotel.

Det er mange, mange omgange siden, selv om klokken over baren ikke bliver brugt så meget som tidligere. Der er heller ikke den samme flok, der snupper fyraftensøl.

- Jeg synes ikke, man skal køre bil, når man har drukket øl, men folk tør jo heller ikke sætte sig på en cykel eller et løbehjul mere. Det er blevet et stikkesamfund, konstaterer en ærgerlig Kim Paw Larsen.

Han roser Kim Clausen for, at han i hvert fald aldrig har været fuld.

- Nej jeg har aldrig dinglet rundt. Balancen fejler ikke noget, og jeg kan altid huske, hvordan jeg kommer hjem, siger Kim Clausen, som flyttede fra København til Møltrup Optagelseshjem for 13 år siden. Tre år senere gik turen fra Timring til Vildbjerg.

Her er også kaffe

- Jeg kan godt lide en bajer engang imellem, og jeg fandt ud af, at her er der også morgenkaffe. Selv om Pubben (et værtshus i Vildbjerg, red.) vil til at åbne tidligere, bliver det ikke det samme. Man drikker jo ikke kaffe klokken 11, siger Kim Clausen ved halv ni-tiden.

Trioen ved stambordet er enig om, at det er ærgerligt, krostuen lukker. Nu bliver der et mødested mindre. Også selv om der findes mange foreninger i byen.

- Det er sådan noget kristent noget, mener Kim Clausen.

Snakken går om mange ting.

»Vinduespudseren« har hørt, at Tom allerede er hjemme fra hospitalet, men han kommer alligevel ikke på kroen i dag, forlyder det.

- Vi snakker om alt muligt, når vi er her, siger Paw Kim Larsen.

- Når du er gået, taler vi om, hvor irriterende, du har været, tilføjer »Vinduespudseren« ærligt.

På lørdag er det slut med at blive irriteret, opmuntret, informeret og kvikket op.