Hvorfor skal landbruget have skylden?

6. september 2021, 13.47

Ernst B. Knudsen. Foto: PR-foto

UDLEDNING Her i eftersommeren har vi haft et dejligt vejr, og vi kan se, at landmændene nu har høstet og er ved at køre halmballerne hjem. Jeg har altid godt kunne lide at se kornet spire, vokse op og til sidst blive høstet. Det er ligesom mange glemmer, at planterne på landmændenes marker optager CO2 fra luften og omdanner det til biomasse, ligesom skovene gør. Forskellen er blot, at i skovene bliver CO2 lagret, mens i landbruget bliver det høstet.

Som jeg har skrevet det i et tidligere læserbrev, var vi byrådspolitikere 23. august til budgetkonference. Temaet i år var bæredygtighed. Der blev også talt om CO2-udledning og FN’s 17 Verdensmål. På konferencen fik vi præsenteret en grafik af Herning Kommunes CO2-udledning dels i 1990 og dels i 2018.

Landbrugets CO2-udledning i 1990 var 519.592 ton CO2 og udgjorde 31 procent af kommunens samlede CO2-udledning. I 2018 var landbrugets udledning faldet til 452.460 ton, men udgjorde nu 41 procent af kommunens samlede mængde CO2.

Det var imidlertid energisektoren, der stod for den store nedgang fra 1990 til 2018. Energisektorens CO2-udledning i 1990 var 643.270 ton CO2 og udgjorde 39 procent af kommunens samlede CO2-udledning. I 2018 var energisektorens udledning faldet til 124.621 ton og udgjorde nu kun 11 procent af kommunens samlede mængde CO2.

Hvordan kan det så hænge sammen? Joh, energisektoren var fra 1990 til 2018 gået fra at fyre med fossilt brændsel til at fyre med biomasse. Men udleder biomassen ikke også CO2, når den bliver afbrændt? Joh, det gør den, men biomassen regnes CO2-neutral, fordi den CO2, der afgives, er blevet optaget i skovene eller på landmændenes marker.

Det vil altså sige, at når landmændene laver store halmballer, der for eksempel bliver til varme på Måbjergværket i Holstebro, så bliver landmandens CO2-regnskab ikke godskrevet, men varmeværkets afbrænding regnes for CO2-neutralt. Er det rimeligt?

På Budgetkonferencen var der også et indlæg af den dynamiske direktør for Bæredygtig Herning, Thea Lyng Thomsen. Bæredygtig Herning blev stiftet for et år siden og har nu seks administrative medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at der er meget vilje og peptalk i Bæredygtig Herning. Der er stor tilslutning fra industri, uddannelse, kultur med mere i det 25 mand store bæredygtighedsråd, men der er kun én landmand og ingen repræsentanter fra landbugsorganisationerne.

Der blev nævnt på konferencen, at nu skulle man have fat i landbrugets organisationer, så man kunne drøfte fremtidige reduktioner med dem. Min holdning er, at når landbruget i Herning Kommune bliver betragtet som en af de store syndere, så burde landbrugsorganisationerne fra starten have været en væsentlig medspiller i Bæredygtig Herning.

En af Hernings største arbejdspladser er Danish Crown, og de er ikke repræsenteret i Bæredygtighedsrådet. Danish Crown meddeler selv: Klimaaftrykket ved produktion af grisekød skal halveres inden 2030, og i 2050 er det visionen, at hele værdikæden er klimaneutral med udgangspunkt i 2005. Arla og DLG har tilsvarende målsætninger.

Inde på Landbrug & Fødevarers hjemmeside kan man læse: »Det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Vi vil - i tæt partnerskab med resten af Danmark og i overensstemmelse med FN’s verdensmål - vise verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion.«

Da landbrugets organisationer og dets følgerhverv allerede har så høje målsætninger, er det vist på tide, at der bliver skabt kontakt mellem Bæredygtig Herning og landbrugets organisationer. Man skal ikke glemme, at på mange områder er landbruget helt fremme i den teknologiske udvikling.

Indlæser debat...