Familieplejer: Åbent brev til Peter Villadsen

21. november 2019, 13.42

FAMILIEPLEJE Åbent brev til Peter Villadsen (SF), børne- og familieudvalget, byrådet og andre med interesse i arbejdet med anbragte børn og unge

Kære Peter.

Lørdag 16. november udtaler du til Herning Folkeblad under overskriften »Mindre løn til plejefamilier«, at man »ser på plejefamilier som medspillere og ikke modspillere.« Du fortsætter: »Der er også andet end økonomi - det jeg hører, er, at vi er gode til at bakke op om og støtte plejefamilierne« - her med henvisning til kurser, fællesskab og tæt opfølgning.

Nu er jeg simpelthen nødt til at spørge dig, om du er klar til at gå ned i løn mod kurser, fællesskab og tæt opfølgning? Jeg har nemlig problemer med at betale ved købmanden med kurser, fællesskab og tæt opfølgning, så gode råd modtages gerne.

Jeg skal også selv betale ind til pension - skal du også det? Og det er flere år siden, at jeg gik fra høj til lav takst i kørselsgodtgørelse, men det skal du måske også nu?

Du må endelig ikke forstå det som om, jeg ikke er glad for de to årlige kursus- eller temadage.

Det er jeg bestemt, og jeg har stor forståelse for, at det kan være rigtigt svært at ramme et emne, der tilgodeser alle vi mange forskellige plejefamilier med plejebørn fra 0 til 18 år, med og uden diagnoser, med og uden misbrug, kriminalitet, selvskadende eller udadreagerende adfærd eller noget helt andet.

Jeg er også glad for netværksmøderne hver fjerde-sjette uge (bortset fra sommermånederne). Det er rart at have kollegaer. Og jeg er rigtig glad for, at familieplejekonsulenter og sagsbehandlere ringer tilbage, når de har tid. Jeg ved jo, at de har mere end nok at se til.

Men jeg er ikke ansat som familieplejer, fordi jeg har blå øjne, eller for den sags skyld er blåøjet.

Jeg er heller ikke familieplejer på grund af plejebørnenes blå øjne. Jeg er familieplejer, fordi det jeg kan og gør er en forskel for de børn og unge, som er eller har været mit arbejde, og jeg holder af mit arbejde.

Jeg arbejder med al min faglighed, viden og kunnen, jeg arbejder med alt det, der er mig til gavn for barnet, barnets udvikling og trivsel, og jeg samarbejder med alle for barnet relevante parter.

Jeg arbejder rigtig mange timer uden at kunne holde fri, weekend eller ferie, og jeg skal lave aftaler, som jeg må forvente bliver udsat eller ændret, før jeg kan få hjælp til et problem, supervision til generelle udfordringer eller lige vende tanker med en kollega.

Køkkenet er mit personalerum og min kantine, og jeg er den eneste ansatte.

Alligevel inddrager jeg hele familien - vores børn, svigerbørn, børnebørn, onkler, tanter med flere, samt vores omgangskreds i mit arbejde, fordi netop familielivet og hverdagen er grundlæggende arbejdsredskaber, når et plejebarn flytter ind og skal optages i familien, men de får naturligvis ikke løn.

Det gør min mand for resten heller ikke for sin deltagelse i obligatoriske kurser eller møder omkring barnet.

Jeg vil derimod have en anstændig løn, som jeg kan betale pension af, og som kan tilgodese nogle af de ulemper, et så krævende arbejde fordrer - og som tillige garanterer mig et rådighedsbeløb, der fortsat gør mig i stand til at sikre »et plejebarns opvækst under stabile økonomiske rammer og vilkår« (citat fra sidste Tilsynsrapport).

Det kræver Socialtilsynet nemlig for, at vi kan opretholde vores plejetilladelse.

Så - politikere i Herning Kommune - hvis I fastholder, at plejefamilierne skal have mindre i løn og samtidig være »medspillere«, så må I også finde ud af, hvad det er, vi skal gøre mindre af.

Eller måske skal Herning Kommune bare ikke ringe til mig mere.