Prognose: Krigen i Ukraine vil dæmpe vækst i EU markant

EU-Kommissionen forventer nu en vækst på 2,7 procent i år mod 4,0 procent før Ruslands invasion af Ukraine.

Udgivet:16. maj 2022, 13.10

Læsetid:2 minutter

EU-Kommissær for økonomi Paolo Gentiloni forventer lavere vækst og højere inflation i lyset af krigen i Ukraine. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

BRUXELLES Forventningen om flot vækst i EU efter corona er dæmpet i lyset af krigen i Ukraine og de stigende priser på fødevarer, energi og andre produkter.

Det står klart, efter at EU-Kommissionen mandag offentliggjorde en opdateret økonomisk prognose.

Her forventes en vækst på 2,7 procent i EU i 2022. I vinterprognosen, som udkom 14 dage før Ruslands invasion af Ukraine, var forventningen en vækst på 4 procent.

- Det kan synes som et lille fald i væksten set i lyset af det store chok, som krigen i Ukraine har givet i økonomien. Men de 2 procent af væksten i 2022 skyldes den store vækst fra sidste år, der trækker ind i 2022, siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni.

EU-Kommissionens forventning er derudover, at den økonomiske vækst vil falde til 2,3 procent næste år. Det baserer sig blandt andet på en antagelse om, at uroen i forbindelse med krigen i Ukraine vil fortsætte ud over prognoseperioden.

Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, vurderer, at vækstudsigterne dermed har lidt et stort knæk.

- Det er en voldsom nedjustering. På blot tre måneder har de fjernet, hvad der svarer til væksten i et normalt år. Samlet set over de to år bliver væksten nedjusteret med 1,8 procentpoint. Det svarer til lidt mere end den gennemsnitlige årlige vækst i EU fra 2000 til 2021, siger Allan Sørensen.

EU-Kommissionen forventer samtidig en rekordhøj inflation på 6,8 procent i år.

Inflationen ventes dog at falde til 3,2 procent næste år. Det er stadig over Den Europæiske Centralbanks mål om en inflation på 2 procent.

- Krigen har forstærket den modvind, som vi oprindeligt havde forventet ville dæmpe sig. Det gælder de stigende priser på råvarer og forværringen af eksisterende forsyningsproblemer. Samtidig er der kommet nye forsyningsproblemer til i forbindelse med transport og logistik, siger Paolo Gentiloni.

Han erkender, at prognosen er forbundet med "høj usikkerhed" og "risiko" for, at udviklingen vil være mere negativ end ventet.

- Der er mulighed for andre scenarier, hvor væksten vil være lavere og inflationen højere, end vi forventer i dag, siger Paolo Gentiloni.

EU-Kommissionen har desuden lavet skøn for væksten i de enkelte EU-lande. For Danmark skønnes en vækst på 2,6 procent i 2022 og 1,8 procent i 2023. Det er med andre ord lavere end for EU samlet set.

Det er dog formentlig for dystert et billede, mener cheføkonom Tore Stramer fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

- Jeg hælder til, at der gået grus i EU-Kommissionens prognosearbejde, og at de har lavet en ordentlig prognoseskævert for dansk økonomi, siger Tore Stramer.

Han peger på, at de økonomiske nøgletal i Danmark tværtimod har udviklet sig fornuftigt siden Ruslands invasion af Ukraine.

- Ledigheden faldt i april til det laveste niveau siden juni 2008. Samtidig satte antallet af nyopslåede stillinger rekord. Forbruget har dertil udviklet sig forholdsvist stabilt på trods af det abrupte fald i forbrugertilliden, siger Tore Stramer.

/ritzau/