Tidligere minister: Min diagnose blev mit kald

Det har været livsforandrende for børnebogsforfatter og tidligere minister Manu Sareen at få stillet diagnosen ADHD som 50-årig. En masse brikker faldt endelig på plads, og hvis han var blevet udredt tidligere i livet, ville det have sparet ham for mange af de nederlag i barndommen, han har båret videre med sig som voksen. I sin nye bog "Der er alt for meget i mit hoved" giver han børn med samme diagnose den stemme, han selv gerne ville have haft som barn

Udgivet:12. august 2022, 15.56

Læsetid:14 minutter

- På facaden ser det nok flot ud, men ingen ser, hvor udbrændt jeg har været, når jeg er kommet hjem. Så udbrændt at jeg kun kan ligge og se tv, uden at se det rigtigt, og uden at orke at trykke på fjernbetjeningen, siger Manu Sareen. Foto: Nicolai Lorenzen

Af Kiri Kim Lassen Jensen
redaktion@m-jylland.dk

"Det kan da ikke passe. ADHD er jo en børnesygdom!”.

Det var det første, der fløj gennem Manu Sareens hoved, da han for 5 år siden fik stillet diagnosen af psykiateren. Han havde altid vidst, at der var et eller andet anderledes ved ham - at han besad nogle egenskaber, der en gang imellem fik ham til at snuble i tilværelsen. Men han havde ikke i sine vildeste fantasi regnet med den udmelding, han nu fik fra psykiateren, og det tog et stykke tid, før ordenes betydning bundfældede sig.

- Psykiateren kunne lige så godt have sagt, at jeg havde røde hunde eller mæslinger, så min første indskydelse var, at det var ham, der ikke var rask af os to. Jeg var jo 50 år gammel! Men så begyndte han at forklare, og så blev jeg faktisk ked af det. Jeg ville virkelig have kunne undgået meget lort og skæld ud i mit liv, hvis både jeg selv og omverdenen havde vidst, at det var dér, den lå begravet, siger Manu Sareen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Den røde tråd i alle mine samtaler med børnene i bogen er, at de virkelig kæmper en kamp hver dag og drømmer om at være en del af fællesskabet og "normal". Det kan jeg en til en relatere til, siger Manu Sareen. Foto: Nicolai Lorenzen

Hvad han ikke vidste dengang, han forlod psykiateren, var, at diagnosen med de fire store bogstaver skulle ændre hans liv fuldstændigt. Det tog dog lige et par år og en skilsmisse, før selvransagelsen kom, og han besluttede sig for at vende diagnosen til en fordel i stedet.

I dag drejer store dele af Manu Sareens liv sig til gengæld om ADHD. Han er formand for ADHD-foreningen, han holder foredrag om emnet, coacher børn og voksne med diagnosen, og så har han udgivet to bøger om emnet, hvoraf den nyeste "Der er alt for meget i mit hoved,” kigger på diagnosen fra børnehøjde.

- Børnene har hele tiden manglet en stemme i hele samtalen om ADHD. Det er altid de voksne, der snakker om børnene, men ingen spørger børnene selv, hvordan de egentlig har det. De kæmper så hårdt, og det gik lige i tårekanalerne, da en af dem fortalte mig, at han godt vidste, han ikke var det barn, hans forældre havde ønsket sig. Det kunne jeg virkelig genkende fra mit eget liv, siger Manu Sareen.

Svær skolegang

Manu Sareen voksede op i 1970’ernes Danmark med sine forældre, der oprindeligt kom fra Nordindien, men var rejst til det kolde nord med ønsket om et bedre liv og planen om at tjene nok penge til at køre familievirksomheden i hjemlandet videre. Det lykkedes ikke, så familien slog rødder i Danmark og åbnede en dametøjsbutik på hovedstadens Islands Brygge. Det var også her, Manu Sareen begyndte den skolegang, der endte med at give ar på sjælen.

- Jeg har fået skæld ud hele mit liv. Jeg var urolig og klassens klovn, men så var jeg i det mindste nogen. Senere blev jeg smidt ud af gymnasiet. Jeg er overbevist om, at jeg ville have haft en bedre opvækst, hvis lærerne havde givet mig nogle andre rammer at lære i, siger Manu Sareen, der i dag ved, at det særligt er i mødet med skolesystemet, at mange børn med ADHD får det svært.

I dag ved han også, at hans ADHD var og er årsagen til den indre uro, der bor i ham som en konstant brusende fornemmelse og gør det næsten umuligt for ham at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

Det mærkede han i høj grad også i de knap fire år, hvor han var først kirke- og ligestillingsminister og siden socialminister og i sagens natur måtte deltage i mange møder.

- Jeg rejste mig hele tiden op, og folk begyndte at tro, at jeg havde dårlig ryg eller led af blærebetændelse, fordi jeg hele tiden skulle på toilettet. Dengang vidste jeg ikke, hvad der var med mig, så jeg kunne heller ikke forstå, hvorfor jeg opførte mig sådan. Og det har været virkelig mærkeligt at se tilbage på mit liv med nogle helt andre briller. Både trist og smerteligt på én gang. For mange af de slag og nederlag, jeg har fået af livet, kunne måske være undgået, hvis der havde været opmærksomhed på det, siger Manu Sareen.

Konstant frygt

Den evige frygt for at få skældud i barndommen har Manu Sareen båret med sig ind i voksenlivet, og noget af det værste, man kan sige til ham, er fortsat "at man lige skal snakke". Så begynder den indre luftalarm at hyle alarmerende, og sveden springer frem på panden over, hvad han kan have gjort forkert. Uanset om det er en kæreste eller Statsministeren.

- Det sidder så dybt i mig, for jeg fik skældud fra morgen til aften. Var det ikke i skolen, var det derhjemme, og selv når det ikke var min skyld, var jeg den første, der blev mistænkt, når der var ballade. Den frygt slipper jeg nok aldrig af med, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Manu Sareen er aktuel med bogen "Der er alt for meget i mit hoved,” der undersøger, hvordan børn og unge ser på deres diagnose. Selv ville han have ønsket, hans diagnose var blevet opdaget tidligere. Foto: Nicolai Lorenzen

Derfor flygtede den unge Manu Sareen ned på skolebiblioteket, når chancen bød sig, og det er først med diagnosen, han har forstået, at de mange timer i selskab med bøgerne om astrologi og evolutionsteori var en mestringsstrategi for at passe på sig selv.

Manu Sareen mødte først og fremmest modstand i sin skoletid, men der var heldigvis også nogle voksne, der formåede at rumme ham, præcis som han var. En af dem var hans klasselærer, der i 6. klasse begyndte at lægge mærke til, at hendes elev ikke trivedes og var udmattet.

- Jeg kan tydeligt huske, at hun tog mig i hånden og gav mig tid til at ligge på en madras et roligt sted, når det hele blev for meget. Det var der ingen andre voksne, der nogensinde gjorde, siger Manu Sareen, der efterhånden også fandt ud af, at han gennem sport kunne få afløb for den indre uro.

Vigtigt at blive udredt

Man anslår, at 4,4 procent af verdens befolkning har ADHD, men fordi mange voksne ikke får stillet diagnosen i barndommen, er mørketallet sandsynligvis meget højere.

De senere år har en række kendte både i udlandet og herhjemme ganske vist fortalt, at de har ADHD og har på den måde forsøgt at gøre op med det tabu, der kan være forbundet med diagnosen. Alligevel er der mange voksne, der afholder sig fra at blive udredt. Og det kan have store konsekvenser, påpeger Manu Sareen.

- Desværre er personer med ADHD en del af mange negative statistikker. For at dulme den indre uro selvmedicinerer mange sig selv med for eksempel cannabis, alkohol eller stærkere medikamenter. Der er også en overrepræsentation i fængslerne, i fartstatistikkerne og endda også i skilsmisseraten, siger Manu Sareen.

Manu Sareen

Manu Sareen blev født 16. maj 1967 i Indien, men familien flyttede til Danmark allerede i 1971. Han voksede op på Islands Brygge, og er oprindeligt uddannet socialpædagog og konfliktmægler.

I 2002 trådte han ind i politik for Radikale Venstre, og frem til 2011 sad han i Københavns Borgerrepræsentation, inden han blev valgt ind i Folketinget. I sin politiske karriere nåede han også at være kirke- og ligestillingsminister og socialminister.

Ved siden af sit politiske virke har han skrevet en lang række bøger for både børn og voksne. Mange vil kende hans børnebøger om Iqbal Farooq, og han har også har udgivet kogebogen "Vores indiske køkken" sammen med Divya Das.

Hans nye bog "Der er alt for meget i mit hoved- børns fortællinger om at leve med ADHD og ADD udkommer den 22. august.

Tidligere i år tiltrådte han jobbet som landsformand for ADHD-foreningen.

Ud over koncentrationsbesvær er symptomerne på ADHD blandt andet, at man er impulsiv, ikke kan strukturere og planlægge sin tid og har svært ved at konsekvensberegne.

Det kender Manu Sareen alt til. Han har altid haft mange forskellige kasketter på, og det har været mere reglen end undtagelsen, at han sagde ja til alt, hvad han blev tilbudt, uden rigtig at tænke tingene til ende.

- Ens liv er meget i ekstremer, og det smadrer en på den lange bane. Jeg har også haft et hårdt liv. En ubehandlet ADHD er noget af det værste, man kan have, og der følger en masse negative ting med som depression, udbrændthed og stress, der slider på kroppen, fordi man kører i et så højt gear hele tiden, siger han.

Lagt sit liv om

Med sin diagnose fik Manu Sareen ikke kun vished, men også et kald. I dag brænder han for at forbedre forholdene for mennesker, ung som gammel, der som ham selv lever med en hjerne, der hele tiden arbejder for fuld kraft. Først skrev han bogen "Hører du overhovedet efter?!”, om hvordan det er at leve med diagnosen, og i foråret tiltrådte han stillingen som formand for ADHD-foreningen efter at have siddet i bestyrelsen de sidste to år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg aldrig har haft det bedre, fordi jeg er så opmærksom på og passer på mig selv, før jeg kommer så langt ud, at jeg brænder ud, siger Manu Sareen, der fik stillet diagnosen som 50-årig. Foto: Nicolai Lorenzen

- ADHD er blevet min hjertesag, og jeg har haft brug for noget at kæmpe for. Det virker lindrende og helende på mig at forsøge at forhindre, at andre får samme negative oplevelser, som jeg har haft. Det gælder både børn og unge, men også voksne. Så et eller andet sted er det til gavn for mig og andre, at jeg fik min diagnose, siger Manu Sareen, der ud over at have lagt store dele af sit arbejdsliv om for at følge sit kald også lever et andet og sundere liv end tidligere. Det slider på kroppen at gå gennem livet med en konstant uro, så nu er der skruet op for sund mad og søvn - og ned for alkoholen og antallet af aftaler i kalenderen. I dag overvejer han for eksempel nøje, hvor mange aftaler han siger ja til - og melder fra, hvis han kan mærke, at overskuddet ligger på et for lille sted den dag.

Han kender også sig selv godt nok til at vide, at han har brug for fuldstændig ro, når han skal skrive sine populære børnebøger om Iqbal Farooq. Så pakker han sit gamle Folkevognsrugbrød, han har bygget om til formålet, og kører ud til vandet.

I de hele taget forsøger han at undgå at blive overstimuleret, selvom det er svært i en tid, hvor der i stigende grad hele tiden er noget, der kræver ens opmærksomhed.

- Jeg er ikke i tvivl om, at den stigning, vi ser i antallet af folk med diagnoser, til dels skyldes, at både børn og voksne konstant bliver overstimuleret af smartphones og notifikationer. Det kan kun være med til at forværre tilstanden, siger Manu Sareen, der selv er blevet mere opmærksom på at slå notifikationer fra og slukke sin telefon.

Bevarede sin kreativitet

At der skulle gå 50 år, før Manu Sareen fik diagnosen, skyldes til dels også, at han gik med det alene uden at snakke med nogen om det. Selvfølgelig kunne dem, der kendte ham, mærke, at der var noget, der ind imellem gjorde livet svært for ham, men impulsiviteten var jo bare en del af hans personlighed, lød ræsonnementet hos omgivelserne.

- Et kendetegn ved folk med ADHD og andre psykiske lidelser er, at de holder det for sig selv, præcis som jeg gjorde, siger Manu Sareen. For ham har det gjort en stor forskel at være åben om diagnosen. Når folk ved, hvad der ligger bag hans handlinger, kan de nemlig møde dem med en helt anden forståelse.

- Før i tiden blev mine venner altid sure på mig over, at jeg var den første til at gå hjem fra byen eller meldte afbud i sidste øjeblik, fordi jeg ikke kan rumme at være social. Bare det, at de ved det nu, gør, at det er helt okay, når jeg trækker mig. Det samme i mit arbejdsliv, hvor folk tager meget mere hensyn til, at jeg måske lige har brug for fem minutter til at strække benene, siger han.

Derudover er han begyndt at spise medicin for sin ADHD. Det har været en overvindelse og længerevarende proces for ham at erkende, at han måske ville have godt af det. For hvordan ville det påvirke ham og ikke mindst hans kreativitet?

- Min modstand var virkelig stor. Jeg ville for alt i verden ikke ende som en zombie, der går rundt i en tåge. Det blev gjort helt til skamme, for det viste sig at virke rigtig godt for mig. Men vi mennesker er forskellige, så det er ikke alle, det virker for, siger Manu Sareen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- På grund af min indre uro var jeg nødsaget til at sige noget sjovt for at få afløb, og derfor blev jeg klassens klovn. Det har også forfulgt mig hele livet. Som barn var det en rolle, jeg følte mig godt tilpas i, for så var jeg i det mindste nogen. Foto: Nicolai Lorenzen

Derfor var det også noget af en erkendelse, da han det gik op for ham, at han havde skrevet den seneste af sine populære børnebøger i "Iqbal Farooq"-serien på bare tre uger - mens han tog medicin.

- I virkeligheden har medicinen bare fjernet de udsving, jeg ellers havde, som var uhensigtsmæssige, og som kunne ende med, at jeg brændte helt ud. Mennesker med ADHD kan hyperfokusere og fuldstændig begrave sig i et emne. Kombinerer man det med en kreativ side, kan man komme langt. På den måde er det en fed superkraft at have, men den kommer desværre med en bagside, siger Manu Sareen og fortsætter:

- Derfor er det også vigtigt, at vi får gjort op med den fordom, at mennesker med ADHD ikke kan bedrive det til noget og få succes. Det er jeg og mange andre levende eksempler på, at man godt kan. Jeg har været minister med seks ministerområder under mig, været statsrevisor, og jeg har skrevet 28 bøger, men jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg kunne have opnået, hvis jeg havde fået min diagnose tidligere i livet.

Manu Sareen blev født 16. maj 1967 i Indien, men familien flyttede til Danmark allerede i 1971. Han voksede op på Islands Brygge, og er oprindeligt uddannet socialpædagog og konfliktmægler.

Læs også
<span>Katinka Bjerregaard:</span> - Jeg har lært, at det hele ikke altid handler om mig <span>Katinka Bjerregaard:</span> - Jeg har lært, at det hele ikke altid handler om mig
Læs også:
Katinka Bjerregaard: - Jeg har lært, at det hele ikke altid handler om mig

Læs også
<span>Stifter af grødimperium:</span> - Det eksistentielle ramte mig tidligt <span>Stifter af grødimperium:</span> - Det eksistentielle ramte mig tidligt
Læs også:
Stifter af grødimperium: - Det eksistentielle ramte mig tidligt
- Jeg har virkelig kunne genkende mig selv i de ting, børnene har sagt, og det er alligevel tankevækkende, for jeg gik i skole i 1970’erne og 1980’erne. Man skulle tro, tingene havde nået at ændre sig til det bedre på de år, siger Manu Sareen. Foto: Nicolai Lorenzen

Tidligere