Minimumsnormeringer i SFO’en kan ende med at blive en økonomisk fordel

26. oktober 2020, 12.48

Sascha Jakobsen. Foto: Privatfoto

BØRN Debatten om minimumsnormeringer er højaktuelt i den politiske debat, da det skal indfases inden 2025. Desværre omhandler det dog kun de nul-seks-årige, mens SFO-børnene er helt glemt. Det, synes jeg, er tankevækkende.

Børns dannelsesproces er først lige begyndt, når de er seks år. De har stadig brug for at den positive opmærksomhed og oplevelsen af at blive set, hørt og forstået.

Jeg oplever, at både forældre og børn, der starter i SFO, får en brat opvågning i forhold til varme hænder, da normeringen er betydelig mindre, end da de gik i børnehave.

Pædagogerne i SFO’en kommer ofte til at fungere som brandslukkere fremfor nærværende voksne, der har tid og overskud. Det betyder, at der ikke er den samme tid til nærvær og omsorg for det enkelte barn, og risikoen for, at vi taber nogle børn i svinget, er desværre til stede. De skal samles op på et senere tidspunkt i livet, og det er ikke omkostningsfrit hverken på det menneskelige eller på det økonomiske plan.

Der er ikke sat tal på normeringen i SFO’erne fra politisk side. BUPL har dog et forslag, der lyder på en pædagog til ni børn. Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Hvis I valgte at følge BUPL’s forslag, ville det absolut gøre en forskel. Det vil give pædagogerne bedre forudsætninger for at møde den enkelte, støtte op og guide barnet, så det får redskaber til at klare livets udfordringer.

Minimumsnormeringer burde omfatte alle børn, og ikke kun de nul-seks-årige. I Herning Kommunes toårige budgetforlig står der, at de har vedtaget et »markant løft til folkeskolen«. Her håber jeg, at I har husket at indtænkte minimumsnormeringer på SFO-området. Hvis I husker det, vil det nemlig betyde, at vi pædagoger, der er ansat i SFO-regi, kan medvirke til at ruste vores børn til, at de på sigt kan navigere i samfundet på egen hånd.