Arne-pensionen: Et flot resultat, også set med Arnes kones briller

1. februar 2021, 11.49

Mona Herskind Foto: Flemming Hansen

PENSION Selv om det forgangne år 2020 har været stærkt præget af covid-19, har den socialdemokratiske regering i samarbejde med Folketingets partier alligevel nået en masse, som jeg er både glad og stolt over.

Først på året gav statsminister Mette Frederiksen Trump tørt på, undskyldte overfor Godhavn-drengene, styrkede velfærden økonomisk i både kommuneaftale og på finanslov og reddede menneskeliv i forbindelse med corona med overskriften: »Fast in, first out«.

Jeg er meget stolt over regeringens håndtering af pandemien.

I årets seneste uger er der landet en finanslov, ligesom en række aftaler om velfærd, klima, natur, politi og meget mere er faldet på plads. Og ikke mindst i december, hvor regeringens ambition og et af Socialdemokratiets vigtigste valgløfter, retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen, blev endeligt vedtaget i Folketinget. Det har skabt glæde hos mange.

Jeg synes, det er utrolig flot politisk håndværk, at det lykkedes beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard at få skabt et politisk flertal for en reform, som de fleste opfatter om positiv.

Dette selvom tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte det århundredets største bluffnummer. Det viser, at hvor der er en politisk vilje, er der også en vej. Godt at se, at det gør en forskel hvilken politisk holdning, man har. Husk det!

For første gang i mange år udvides lønmodtagernes rettigheder. Vi er nødt til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre, og nogle begynder langt tidligere på arbejdsmarkedet end andre.

En stigende pensionsalder er bare ikke muligt for alle. Det er ikke rimeligt, at nogen skal tage på arbejde med smertestillende medicin og frygten for den stigende pensionsalder i rygsækken. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt. De har ret til en god alderdom og nogle gode seniorår med børnebørnene ligesom alle andre.

Det handler om retfærdighed, værdighed og respekt for et forskelligt arbejdsliv.

Pr. 1. januar 2021 har lønmodtagere og selvstændige med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv, fået muligheden for en værdig tilbagetrækning, vel at mærke inden de er totalt nedslidte. Loven om tidlig pension betyder, at hvis man som 61-årig har været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Det er et flot resultat, også set med Arnes kones briller. Loven tager nemlig også hensyn til ligestilling, idet barsel og deltid tæller med i beregningen af arbejdstiden.

Endelig har Folketinget lukket hullet efter efterlønnen, som var sikkerhedsnettet til dem, som var kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og kunne mærke nedslidningen i kroppen. Jeg føler mig stolt og mit socialdemokratiske blod i årerne ruller lidt stærkere.