Myter om kontanthjælpen

8. juni 2021, 13.30

Peter Engsted. Foto: Flemming Hansen

ULIGHED Forleden præsenterede den såkaldte ydelseskommission sit forslag til et nyt kontanthjælpssystem, som desværre bare ikke gør noget mærkbart ved børnefattigdommen eller mindsker uligheden i samfundet.

Forslaget har naturligvis fået diskussionen om kontanthjælpens størrelse til at blusse op. Især de borgerlige politikere farer til tasterne for endnu engang at forklare os at »det ikke kan betale sig at arbejde.«

Senest forklares det af Kenneth Mikkelsen (KM), folketingsmedlem for Venstre, at vedtages det nye forslag, vil det overhovedet ikke kunne betale sig at gå på arbejde (HF fredag 4. juni). Han har nemlig regnet sig frem til, at en enlig mor med tre børn herefter i kontanthjælp vil kunne få udbetalt 23.400 kroner om måneden efter skat, når man indregner ydelser som boligstøtte, børnebidrag og børnetilskud. Og det er ifølge KM en ubetydelig lønforskel i forhold til en lavtlønsarbejders nettoløn.

Men regnestykket holder bare ikke hr. Mikkelsen. Fordi lavtlønsarbejderen vil have adgang til nøjagtig de samme ydelser, og hun vil derfor få mere, end det fremgår af hendes lønseddel.

Du sammenligner pærer med bananer.

I øvrigt indregnes delvis friplads også i kontanthjælpsmodtagerens udbetalte ydelse. Også delvis friplads har andre samfundsgrupper adgang til.

Desuden er det jo direkte manipulerende at medregne børnebidrag, som ikke er en offentlig ydelse, men derimod betales af den anden forældre.

Dertil er det vigtigt at slå fast: Man kan ikke bare vælge at »gå derhjemme«. For at få ret til kontanthjælp skal man tage imod anviste job og stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt søgende.

Som kontanthjælpsmodtager må man heller ikke spare penge op, for formuen må ikke blive større end 10.000 kroner. Så at spare op til en familieferie, kan du godt glemme alt om. Du må heller ikke eje en bil eller et kolonihavehus.

Endelig ved vi, at fattigdom koster samfundet enorme ressourcer. Børn, der vokser op i fattigdom, har beviseligt langt større risiko for at få sociale problemer senere i livet - problemer der koster samfundet dyrt. Så selv ud fra et rent samfundsøkonomisk perspektiv er det derfor en rigtig dårlig forretning at lade børn vokse op i fattigdom.

Det er en myte uden hold i virkeligheden, at folk aktivt vælger kontanthjælp for at undgå at skulle på arbejde.

Jeg vil på det kraftigste fraråde regeringen eller dens støttepartier at abonnere på denne fuldstændig misvisende regnemetode. I stedet skal A, R, SF og Ø holde fast i aftalerne fra forståelsespapiret, hvor vi var enige om i fællesskab at gøre Danmark mindre ulige.

Læs også
Det skal stadig kunne betale sig at arbejde

Indlæser debat...