Læserbrev: Det miljøfarlige oksekød

Ole Madsen

Herluf Trolles Vej 2, Herning

KLIMA Du skal spare på oksekødet, for det er meget klima- og miljøbelastende. Den sætning hører vi ofte på fjernsynet. Hvorfor er det sådan?

Jo, drøvtyggerne har det med at udlede meget metan, som er en farlig drivhusgas, men samtidig udleder de CO2, som alle levende organismer faktisk gør.

Nu er det sådan, at hvis man fremstiller fjerkrækød og svinekød, så gør man det på grundlag af dyr, som er forædlet og tilpasset til hurtig og økonomisk vækst. Det betyder jo, at slagtekyllinger næppe når at blive 10 uger, før de ender i køledisken, mens svin typisk slagtes når de er omkring et halvt år gamle. Et vildsvin ville fylde år et par gange, inden det nåede slagtevægt.

En tilsvarende forædling er ikke opnået hvad angår drøvtyggere, selvom der har været en intens forskning på området.

Men kan man komme bedre til det røde kød. Det afhænger af, hvordan man vil ræsonnere og agere. Såfremt man kan forædle kødkvæg-racerne, er der hjælp ad denne vej. Kødkvæg til naturpleje er ikke en god udvej grundet langsom tilvækst.

Vi frembringer mælk, som er et vigtigt menneskeligt fødemiddel gennem malkekøer. Derfor er malkekvæg nok væsentlige for vort helbred, men kødkvæg-racerne kunne måske undgås. Desuden er produktionen af mælk i et land som Danmark mere rationel, end man ser det andetsteds. I dag producerer vi i Danmark mere mælk med halvdelen af det antal malkekøer, der var her i landet i midten af 1900-tallet.

I den forbindelse er det slående, at man gennem de seneste årtier har ladet hjortevildt i tæmmet og vild form forøge sig. Der holdes en del hjorte i dyrehaver og hjortefarme bare for fornøjelse og jagts skyld. Det kød, der frembringes her, er pr kilo noget mere miljø- og klimabelastende end det, som farmere frembringer. Disse dyr har længere tid om at nå en passende vægt til konsum og får derfor lejlighed til at udlede noget mere skadelig luft i deres levetid.

Når man derfor taler om at nedlægge malkekvægbestanden, er det nok andre veje at gå med hensyn til at nedbringe drøvtyggerbestanden, som mere rationelt vil virke. Tænk dog på hjorte og kødkvæg først.

Meget kødkvæg holdes på det man kalder hobbylandbrug. Denne drift er meget ekstensiv.

Men det største problem med hensyn til klimaforværringen er nok mennesket. I min folkeskoletid lærte vi, at jordens befolkning var godt tre milliarder. Det tal er nu fordoblet. Det kræver føde, og hvis velfærden skal øges for alle, vil det virke helt vildt på klimaet, uanset hvad man gør.