Hvor er den faglige stolthed i de store midtjyske byer?

22. september 2020, 13.12

Martin Arberg. Foto: PR-foto

UDDANNELSE Selvom det er lykkedes at trække lidt flere nordjyske unge til erhvervsskolerne i regionen, er der brug for, at kommunerne bliver endnu bedre til at lære af hinanden og styrker samarbejdet med både erhvervsskoler og lokale virksomheder - ikke mindst i de større byer.

25 procent. Så stor en andel af en ungdomsårgang skulle efter planen i år have valgt en erhvervsuddannelse. Men sådan er det ikke gået - heller ikke i Region Midtjylland, hvor facit er, at 20,6 procent af de unge satte kursen mod erhvervsskolerne, da de i år skulle vælge den videre vej efter folkeskolen. Dermed er vi stadig et pænt stykke fra målet, og i nogle kommuner er der rigtig lang vej igen.

For der er stor forskel på, hvor godt eller skidt de enkelte kommuner har klaret sig. I Lemvig er det således lykkedes at få hele 27,7 procent af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse (7,9 procent mere end i 2017), og i Skive er man oppe på 27,4 procent. Til gengæld er tallet i Aarhus helt nede på 12 procent, og i det hele taget er det i regionens større byer som Holstebro (18,7 procent), Silkeborg (19,1 procent), Randers (20,2 procent) og Herning (22,2 procent), at det kniber med for alvor at få vendt udviklingen.

En del af forklaringen kan naturligvis være et spørgsmål om traditioner og social arv. Men der er ingen tvivl om, at der også er stor forskel på, hvor stor en indsats de enkelte kommuner lægger i arbejdet med at bryde de unges (og deres forældres) gymnasiale vanetænkning. Det skal vi have ændret på.

Samtidig er der god grund til at sætte ind for at rekruttere mange af de dygtige unge, som allerede har taget en gymnasial uddannelse, så de kan fortsætte deres uddannelsesvej på en erhvervsuddannelse. Kombinationen af boglig styrke og faglighed er guld værd - og dermed også ekstremt eftertragtet ude i virksomhederne. Så lad endelig ikke studenterhuen bremse lysten til en karriere som faglært!

Derfor er der brug for, at alle kommuner skruer op for indsatsen, når det gælder om at åbne de kommende ungdomsårganges øjne for de mange muligheder, man får som faglært.

De dygtige kommuner i regionen kan med fordel hjælpe med at inspirere de kommuner, hvor det halter med at få gang i rekrutteringen til erhvervsskolerne. Samtidig kan vi kun opfordre til et tættere samarbejde med både erhvervsskolerne og de lokale virksomheder, hvis vi for alvor skal få knækket den faglærte kurve i den rigtige retning.

For det kan lade sig gøre at vende udviklingen. Det kan man eksempelvis se i Ballerup, som er den kommune i landet, der har haft den største fremgang i andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse - med hele otte procentpoint i forhold til sidste år - så man nu er oppe på 22,3 procent. Det til trods for, at kommunen er en del af hovedstadsregionen, hvor man skraber bunden i forhold til den faglige rekruttering blandt de unge (13,9 procent).

I Ballerup har man satset på både bedre skolevejledning i folkeskolerne, etablering af et uddannelsesforum, oprettelse af 10. klasse (Talent10) på en af de lokale erhvervsskoler, agentforløb, uddannelsesmæssige speeddating-arrangementer og en adoptionsordning, hvor hele skoleklasser adopteres af lokale virksomheder.

Vi har brug for at sætte fokus på den faglige stolthed og på, at det ikke er »mindre fint« at vælge en uddannelse som eksempelvis elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker, end det er at gå den slagne gymnasievej.

Alternativet er, at vi bare fortsætter i samme spor og derfor om få år kommer til at stå med en akut mangel på faglærte, og det er ingen vel interesserede i - heller ikke i de store byer?

Formændene for øvrige regioner er medunderskrivere på dette indlæg.