Både hurra og øv i psykiatrien

Udgivet:06. oktober 2022, 11.06

Læsetid:2 minutter

Karsten Filsø. Foto: PR-foto

Af Karsten Filsø folketingsmedlem for SF

PERSONALE Folketinget indgik i sidste uge en aftale om psykiatrien. SF har siden sidste valg presset på for en aftale i psykiatrien, og vi var efterhånden sagt på jævnt dansk møgsure over, at der ikke skete noget. Nu er der lavet en 10-årig aftale, hvor der årligt tilføres 500 millioner kroner, dog 450 millioner kroner i 2023. I regeringsudspillet var der til oplysning ikke afsat en krone.

SF er glade for, at der langt om længe blev lavet en aftale i psykiatrien, men vi er triste over, at det tog så lang tid for regeringen at indkalde til forhandlinger. Det er en langsigtet plan, som over tid skal uddanne flere fagfolk med specialviden på området. Dem henter vi ikke bare på arbejdsformidlingen.

Der er flere elementer i aftalen, men jeg vil fremhæve to af dem. Først og fremmest sker der et løft i indsatsen rettet mod børn og unge. Halvdelen af de tilførte midler går til denne gruppe. Børn og unge i mistrivsel har ikke tid til at vente år og dag på først en udredning og senere hjælp. Denne proces skal speedes op, og kommunernes rolle skal standardiseres og effektiviseres.

Desuden sker der en øget tilførsel af indsatsen for borgere med svære psykiatriske lidelser. Dette område trænger til øget fokus.

Dette var hurra-delen, om end ikke et rungende hurra. Det er et skridt på vejen. Så til øv-delen. Vi risikerer, at en stor del af pengene går op i røg til private vikarbureauer.

Dagens Medicin fortæller med udgangspunkt i tal fra Region Midtjylland, at der i 2021 var 49 ledige stillinger for psykiatere i regionen. I 2021 brugte man her 35,3 millioner kroner på vikardækning af speciallæger via vikarbureauer. Disse lægevikarer kan ofte komme på en afdeling, hvor de får det dobbelte i løn af de fastansatte psykiatere. Det er komplet uholdbart, at løst tilknyttede kan komme til dobbelt løn af dem, der går og laver rugbrødsarbejdet på en afdeling. Det er undergravende for vor velfærd, at glubske læger og vikarbureauer på den måde malker systemet for penge og videns-ressourcer. Problemet vokser jo længere, man er fra et universitet.

Problemet er komplekst at løse. Man kunne forestille sig en model, hvor en række kommuner med postnumre langt fra universiteter, der uddanner læger, i samarbejde med regionerne laver en aftale med lægestuderende. Den kunne gå på, at kommuner og region via en fælles pulje betaler lægestuderende løn under deres studie mod til gengæld, at den lægestuderende efter endt speciale forpligtiger sig til at arbejde med base i et af førnævnte postnumre i eksempelvis tre-fem år.

Den nuværende ordning er med til at splitte ikke bare psykiatrien, men hele sundhedsvæsnet. Samme problemstilling gælder for flere andre faggrupper.

Indlæser debat