Vind fejrer sit 100-årsjubilæum med et kig ned i historikken

Jan Briks Kjærside

Journalist

Jan Briks Kjærside

Journalist| jbk@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Jan Briks Kjærside

VIND 100 år som stationsby. Det er, hvad man i disse dage og dette år fejrer i Vind. I forbindelse med markeringen er der til alle borgerne i byen blevet produceret og trykt en bog. »Vind Stationsby 100 år« er titlen.

- Den er blevet delt ud til alle husstande i Vind, siger Grete Rask Nielsen, der sidder i bestyrelsen for Vind Sogns Borgerforening.

Heri beskrives de mange små og store begivenheder og steder, der har formet Vind op gennem årene. Avisen har her fået lov at bringe små uddrag fra bogen:

»Wind Sogn nævnes helt tilbage fra 1325 - altså på Christoffer II’s tid.

Wind Sogn var et øde og stormomsust hedesogn. I 1787 boede her kun 187 mennesker, og de havde god plads. Sognet er på 11.501 tønder land eller 6325 hektar - altså næsten otte gange otte kilometer, hvis sognet var firkantet. Hver vindbo havde i 1787 næsten 34 hektar at boltre sig på - børn som voksne!

Det store sogn bestod af hedegårde spredt mellem lyngbakkerne. Det nærmeste, man kom bymæssig bebyggelse, var de få huse omkring kirken og gårdene Østergård, Meldgård og Vildkilde med flere, der lå så tæt på hinanden, at de blev kaldt Vindby. Sådan så sognet ud frem til 1923, men så kom der pludselig et tog kørende«.

Og så beskrives det ellers hvordan man 15. november 1911 havde åbnet en jernbane fra Ringkøbing til Ørnhøj. Banen havde så stor succes, at man ville føre den videre fra Ørnhøj til Holstebro. I den forbindelse opstod tanken om at føre jernbanen gennem Vind. 11 år senere begyndte man så at bygge banestrækningen fra Ørnhøj over Vind og Sørvad til Holstebro, og i 1925 kørte det første tog så gennem Vind.

Slagter og mejeri

Men det er ikke kun jernbanen og toget, der har formet byen op gennem årene. Det har også alle de mennesker og forretninger, der har sat sit præg på byen.

I bogen beskrives Halkjærs købmandsbutik, der blev indrettet i 1921 i Voldsted, og som blev et mødested for områdets borgere. Også Vind Slagterforretning, der blev bygget i 1926, og som blev overtaget af slagter Bertel Christian Bertelsen, bliver beskrevet i bogen.

»Jeg voksede op lidt uden for Vind og blev nogle gange sendt ind til byen på cykel efter kød hos slagter Bertelsen. Det var ikke altid lige sjovt - de store drenge i byen kunne godt finde på at smide sten og pinde efter en, når man kom »udefra«. Senere, da jeg var fyldt 14, kom jeg i huset hos slagter Bertelsen og hans kone Amalie,« beskriver Gerda Andersen.

Fra 1927 til 1971 var der gang i Vind Mejeri. Søren Rahbek fortæller fra sin barndom på mejeriet:

»Mine forældre, Hans og Elna Rahbek, flyttede i 1956 med familien til Vind fra Kloster. Familien boede på mejeriet. Vind Mejeri var specialiseret i smør- og flødeproduktion. I starten kom bønderne selv med hestevogn og afleverede mælken, senere blev den hentet hos bønderne af mælkekuske med hestevogne,« beskriver han blandt andet.

Smed og brandmand

Også smeden i Vind var sådan en figur, der huskes. Han kunne i 1987 fejre 50-årsjubilæum og fungerede da også som byens »brandmajor«.

Lissi Svenstrup fortæller:

»Op til midt i halvtredserne - måske hen i tresserne - havde Vind en lille brandstation. Den stod ved den gamle smed Arnold Bertelsen, som var »brandmajor«. Der var flere faste mænd, som han kunne tilkalde. Når der var brand i Vind, rykkede de ud med tønden på ryggen - den havde en bæresele - eller to mænd bar den i to håndtag.

Brandstationen var en stor rød halvrund tønde med en slange i bunden og sprøjtehoved i den anden ende. Den havde håndbetjent pumpe, så der skulle være mindst to til at betjene den. Så gik det ellers løs med håndsprøjten til der kom mere professionelt mandskab frem.

Da brandtønden blev afskaffet, blev den sat i kælderen hos min far købmand Erik Gravesen. Der stod den i mange år,« beskriver hun.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange historier, der beskrives omkring Vind Stationsby.