Cyklen gik i stykker, drikkedunken duede ikke, og varmen var i den høje ende: Læs om Iben Schmidt Laursens dramatiske ironman i Tyskland

LIND/TYSKLAND I lørdags fortalte Herning Folkeblad om 37-årige Iben Schmidt Laursen fra Lind, der skulle deltage i et af Europas største triatlonstævner, »Challenge Roth« i Tyskland, for at samle penge ind til Åben Dialog Fonden efter mange år med anoreksi og depression.

Det var tredje gang, Iben Schmidt Laursen skulle gennemføre en ironman: 3,8 kilometer svømning i åbent hav, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb.

Iben Schmidt Laursen har sendt følgende beretning til Folkebladet fra Challenge Roth, der blev afviklet i søndags:

Optakten til racet blev langt fra optimal. Vi ankom torsdag, og fredag aften stod jeg med en ukampdygtig cykel. Det er næsten noget af det værste, der kan ske. Jeg havde indtil klokken 17 lørdag, hvor cyklen skulle være tjekket ind, til at skaffe en ny - en ny som passede til mig vel at mærke. Uanset hvad er det ikke optimalt at skulle cykle 180 kilometer, og være i stand til at løbe et maraton efterfølgende, på en cykel, man aldrig har kørt på.

Men det lykkedes! En fantastisk cykel-mekaniker reddede dagen. Han havde en enkelt cykel til salg i min størrelse, som han lovede at leje til mig, og han fik den indstillet efter målene på min gamle cykel.

Bagende varmt

Mit mål for dagen havde hele tiden været at opleve stemningen og nyde det så godt som muligt.

Jeg ville gennemføre, ikke mindst på grund af indsamlingen. Men tiden, jeg gennemførte i, er hele tiden kommet i anden række. (I avisen fortalte Iben Schmidt Laursen, at hun håbede på at kunne gennemføre på under 10 timer, som hun tidligere har gjort, hvis det altså ikke var alt for varmt, red.) Selvfølgelig er jeg konkurrencemenneske, og jeg ville gerne præstere så godt som muligt. Men med en helt ny cykel var jeg glad for, at jeg ikke skulle ud og jagte en ny personlig rekord.

Det var en lang dag. Jeg er ikke vant til at præstere under så varme forhold. Jeg tror, der stod 28-29 grader i skyggen. Men det var noget mere i solen, og der var nærmest ingen vind. Det kunne godt mærkes.

Svømningen gik fint. Jeg tog den med ro og forsøgte at finde nogle fødder at ligge bag ved. Det lykkedes indimellem.

Svømmetid: 1.03.43.

Kørte i blinde

Cyklingen gik efter omstændighederne godt.

Jeg havde glemt min cykelcomputer i lejligheden derhjemme om morgenen, så jeg kørte stort set i blinde, uden mine watt og data, som jeg plejer at forholde mig til. Men igen: godt at fokus ikke var at køre hurtigt. Min nye frontdunk (drikkedunk, red.) havde vi ikke fået indstillet rigtigt, så slangen indeni var alt for lang, hvilket betød, at jeg ikke kunne suge væske op. Så jeg var også nødt til at lave en ny energi-strategi. Jeg kørte langsomt ved alle depoter, så jeg kunne nå at køle mig af med en dunk vand og tage en ny flaske med videre. Ruten var fantastisk, men også med nogle lidt hårde stigninger. Vi har fået fortalt, at der var cirka 300.000 tilskuere til Roth, hvilket vi i den grad mærkede. De gjorde virkelig alt, hvad de kunne, for, at vi atleter havde en fest.

Cykling: 5.10.04 (35 km/t)

Afslutning i særklasse

Løb: Det gik godt den første time, men så ramte kvalmen, som gjorde det svært at finde energien.

Jeg tror, det må være fordi, jeg er uvant med så meget varme så længe, at jeg endte med at få kvalme. Det gjorde også, at kroppen langsomt lukkede for gassen, så der blev gået meget ved depoterne, og det føltes mere som jogging end løb det sidste stykke. Jeg havde ingen fornemmelse af min tid. Men hvis jeg havde vidst, at jeg faktisk var tæt på at være under 10 timer, så kunne jeg nok godt have fundet de få minutter et sted.

Det var dog ikke vigtigt for mig. De første totredjedele af ruten løb vi en del langs kanalen, hvilket var varmt. Den sidste tredjedel var overraskende kuperet. Men tilskuernes opbakning kan man ikke klage over, og afslutningen på stadion var HELT i særklasse. Jeg græd vist lidt på vej i mål.

Løb: 3.46.15 (5.27 min/km)

Samlet tid: 10.05.18.

Trofæ med hjem

Indenfor triatlon opdeler man konkurrencen i aldersklasser. Jeg blev nummer tre i AG, Age-Group, som er aldersgruppen 35-39 år, så jeg har fået et lille trofæ med hjem.

Min mand, Flemming, som også deltog, havde et svært race, hvor alt på cyklen der kan gå galt, gik galt. Flere punkteringer og et styrt. Men han valgte at sætte fokus på at komme i mål. Desværre fik han flere og flere smerter under løbet og måtte gå det sidste stykke. Men han kom i mål.

Nu holder parret en velfortjent ferie med deres to, små sønner.

Og Iben Schmidt Laursen håber, at hun med sin indsamling har været med til at sætte fokus på Åben Dialog Fonden, som hun mener har fat i noget rigtigt i forhold til psykiatrien, hvor meget ikke fungerer i øjeblikket.

Hun er dybt taknemmelig over de mange, der allerede har støttet med et bidrag til fonden. Det er stadig muligt på dk.crowdfunding.betternow.org

mim