Livskvalitet på flaske: Trio fra Brande producerer gin og snaps med lokale ingredienser

Chresten Bergh

Fotograf

Chresten Bergh

Fotograf| chb@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Chresten Bergh

Palle Heering Nielsen

Journalist

Palle Heering Nielsen

Journalist| phn@herningfolkeblad.dk

Født i 1970. Uddannet journalist i 2001. På Herning Folkeblad siden 2004. Skriver primært om politi- og retsstof, detailhandel og kirke. Dækker samtlige genrer fra nyheder til reportager og features.

Se flere artikler af Palle Heering Nielsen

Man skal ikke lade sig narre af omgivelserne, når man træder ind i »maskinrummet« hos Branderiet Aps i Brande.

Destilleriet ligger i en garage i et villakvarter, og det er her, de tre indehavere René Schau Larsen, Jesper Vindum og Eugen Coulthard producerer gin og snaps.

Trioen kendte hinanden lidt på kryds og tværs, inden de gik i gang - Jesper og René gennem Dansk Kranforening og Eugen og René gennem Brande Rom & Whisky Laug.

To blev til tre

René Schau Larsen har i forbindelse med sit arbejde været udstationeret i Skotland, hvor han boede flere forskellige steder. Et af dem var tæt på flere destillerier, og det lagde en grobund for kendskabet til whisky.

- Min favorit er Highland Park. Jeg er kæmpe fan, siger han.

Han havde et mindre destillationsapparat med hjem til Danmark, og da coronapandemien begyndte sin hærgen i 2020, blev han nødt til at arbejde hjemmefra.

- Så skulle der ske noget, siger René Schau Larsen.

Han begyndte at søge tilladelser til at destillere, og han følte, at det var svært at trænge igennem til told- og skattemyndighederne.

Samtidig luftede han tanken over for andre.

- Første gang, han talte om det, tænkte jeg: Der er noget bøvl, siger Jesper Vindum.

Men hvor der er en vilje, er der en vej, og iveren efter at komme i gang var stor.

- Jeg ville gerne smide penge i det, selv om jeg faktisk ikke kunne lide gin, siger Jesper Vindum med et stort smil.

De stiftede Branderiet Aps. Det var ikke whisky, men derimod gin, de ville producere, da whisky er noget vanskelige at komme i gang med.

Efter et stykke tid blev også Eugen Coulthard introduceret for ideen. Han har mange års erfaring med salg og markedsføring og havde endnu et es i ærmet.

- Jeg er søn af en kok og har eksperimenteret med mad og smage, siger Eugen Coulthard.

Han spyttede penge - og adgangen til et veludbygget netværk - ind i projektet, og dermed blev to til tre.

De tre indehaveres kompetencer supplerer hinanden.

Jesper Vindum var - som søn af en landmand - vokset op med, at der blev produceret maltbyg, og han har arbejdet med stål, der blev brugt i fødevareproduktionen.

Derfor var han vant til at skulle dokumentere blandt andet sporbarhed, og da Fødevarestyrelsen dukkede op for at kigge på forholdene, var de klar med en alenlang plan for, hvordan de ville håndtere dette og hint.

Duty free - so far

Den glade smiley fra Fødevarestyrelsen hænger i det toldfri område i garagen. Ja, I læste rigtigt!

- Man skal have et toldfrit område, fortæller René Schau Larsen.

Ideen med det toldfrie område er, at de ikke betaler afgifter af produktionen, før flaskerne forlader området, der udgør ganske få kvadratmeter af garagen.

Derfor finder man en række flasker på hylderne sammen med en række kasser med smagsgivere.

- Vi skal prøve at bruge det, der er omkring os, siger Jesper Vindum og bliver sekunderet af René Schau Larsen.

- Kernestrategien er, at så meget som muligt skal være lokalt. Vi plukker blandt andet enebær lokalt, siger han.

René Schau Larsens svigerfamilie ejer et hedeområde ved Brande, og derfor har de også adgang til eksempelvis porse og lyng.

Når de har været ude i naturen og plukke ingredienser, bliver ingredienserne frosset ned, til de skal bruges.

Selve destillationsapparatet med to kedler på hver 200 liter er placeret i rummet bag det toldfrie område. Her har der været mange forskellige prøver igennem.

- Vi lavede mange små batches (partier, red.), siger Jesper Vindum.

René Schau Larsen henter fire plasicbeholdere med rødbedefarvede væsker, der viser sig at være prøver på en kommende slåengin.

Eugen Coulthard bryder ind.

- Det er jo det uheldige ved det, vi laver. Man må smage hver dag, siger han og smiler.

Sukkerindholdet varierer fra 50 til 200 gram, og det er den måde, de kan eksperimentere sig frem til det rette produkt.

Salg og marketing står de selv for, og det er en måde at komme til at kende markedet på.

- Vi holder mange ginsmagninger, og der bliver vi inspireret og får nogle gode snakke med folk, siger René Schau Larsen.

En dag mødte de eksempelvis folkene bag Meny Kaffe i Herning.

- Det blev til en kaffegin med deres gourmetbønne og cappucino, fortæller Eugen Coulthard.

Et af de områder, som de har stor succes med, er »private label«. Det kan være firmaer, klubber, foreninger eller andre, som ønsker deres eget logo, navn eller noget tredje på etiketten.

- Private label er kæmpestort for os. Det er grunden til, at det går så godt, siger Eugen Coulthard.

I Branderiets eget logo indgår urfuglen »Arne«. Urfuglen var med i våbenskjoldet, da Brande var en selvstændig kommune.

Igen er det et signal om, at det er et lokalt produkt fra Brande.

Kontrakten er på plads

Under interviewet kommer Eugen Coulthard med en afsløring, der får smilene frem hos dem alle tre.

- Vi er gået i gang med at lave whisky, siger han.

Andre steder i Jylland har initiativrige entusiaster haft held til at producere gyldne dråber af høj kvalitet, og det er også målet for folkene bag Branderiet.

- Det bliver blandt andet med ungarske egetræsfade og Oloroso sherryfade, siger René Schau Larsen.

Ventetiden er tre år, som er den minimumstid, der skal gå, inden man må kalde produktet for whisky.

I mellemtiden kan de eksperimentere videre med deres produktion af gin og snaps, der også er kommet med i porteføljen.

De tre ejere har lavet en kontrakt, hvor de har skrevet ned, hvad der skal ske, hvis de eksempelvis bliver uvenner eller på anden vis ønsker at gå hvert til sit.

Den energi og glæde, de udstråler, mens Zoom er på besøg, viser, at det sandsynligvis ikke kommer på tale i nærmeste fremtid.

De har også valgt, at de ikke vil hive penge ud i de første fem år, så Branderiet Aps kan konsolidere sig, som det så smukt hedder.

Målsætningen er også på plads.

- Vi har ikke ambitionen om at blive de største. Vi har ambitionen om at blive de bedste, som René Schau Larsen udtrykker det.

Indtil videre har de lavet en strategi, der går 10 år ud i fremtiden.

- Om 10 år skal der minimum være til en lønning plus et sted, hvor vi kan samle det hele .., og så skal det være sjovt at lave, siger Eugen Coulthard.