Dagpenge: Den danske arbejdsmarkedsmodel er truet

15. januar 2020, 12.37

Forringelserne på dagpengeområdet kan på sigt true den danske arbejdsmarkedsmodel, mener Knud Egon Poulsen, formand for Socialdemokraterne i Herning Kommune. Foto: PR-foto

A-KASSE I mange år har der ikke været et politiske flertal på Christiansborg, der har ønsket at regulere dagpengene, så de følger løn- og prisudviklingen. Men nu mener jeg, der er et politisk flertal, efter Dansk Folkeparti har tilkendegivet, de vil støtte en dagpengeregulering. Derfor vil jeg opfordre vores arbejdsminister Peter Hummelgaard til at undersøge det politiske landskab.

Sikkerhedsnettet i vores verdensberømte Flexicurity-model er blevet markant udhulet i form af dagpengene, a-kassemedlemmer har krav på ved ledighed. Vi kan se, der siden 1990 er sket forringelser, som vil forsætte, hvis ikke politikerne griber ind.

For mange ledige a-kassemedlemmer svarer den maksimale dagpengesats i dag til cirka 50-60 procent af deres løn, før de blev arbejdsløse.

Den faldende dagpengedækning skaber ikke alene utryghed blandt lønmodtagerne, den skaber også en ubalance i fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked.

Da mange fag og brancher er præget af korte opsigelsesvarsler og ingen økonomisk kompensation ved afskedigelser.

Selv om den danske ledighed for tiden er lav, var cirka 400.000 a-kassemedlemmer berørt af ledighed i 2019.

Det nuværende dagpengesystem blev oprindeligt indført som en forsikringsordning, hvor medlemmerne betalte et a-kassekontingent, og i tilfælde af arbejdsløshed fik de som ledig 90 procent af den løn, de fik før, de blev arbejdsløse. Hvorimod den nuværende dagpengesats ved ledighed kun dækker cirka 50-60 procent af lønnen, før de blev arbejdsløse.

Siden 1990’erne er dagpengevilkårene også ændret markant. Oprindeligt var dagpengeperioden indtil 1993 ubegrænset. I 1993 blev dagpenge- perioden ændret til syv år, og desuden havde man i perioden ret til to års orlov. Og seneste blev dagpengeperioden i 2010 reduceret fra fire til de nuværende to år.

En anden væsentlig ændring på det danske arbejdsmarked er som bekendt de mange korttidsansættelser, vikar-projektansættelser og ansættelser til »opgaven er løst«.

Den nuværende dagpengedækning er derfor en alvorlig udfordring for, om lønmodtagerne ønsker at tegne en dagpengeforsikring.

Forringelserne kan på sigt føre til, at den såkaldte nordiske- eller danske arbejdsmarkedsmodel er truet.

En model, hvor det er arbejdsgiverne, lønmodtagerne og staten, der i fællesskab sikrer et stabilt arbejdsmarked uden uro og strejker, undtagen når der forhandles nye overenskomster.