Regeringen nasser på børn og unges fremtid

Af Daniel Vognstrup Perez Bestyrelsesmedlem for Alternativet i Herning

Karakterkrav Regeringen vil nedprioritere almen dannelse til fordel for målbare karakterkrav samt et krav om, at børn meget tidligt skal tage stilling til deres fremtidige uddannelse og dermed et fremtidigt valg af erhverv. Men som ganske unge mennesker er de slet ikke parate til at træffe et så afgørende valg.

»Man tager ikke hensyn til aldersudviklingen«, som Peter Kemp, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, sagde i DR2 Debatten 7. april i år.

Regeringens udspil er endnu et stort skridt ind i det konkurrencesamfund, hvor de, der har råd, kan købe privat lektiehjælp, og hvor vi ser flere og flere, der føler sig nødt til at købe opgaver for at kunne imødekomme kravene.

Gennem adskillige år har vi oplevet, hvordan vores uddannelsesystem er blevet sultet, beskåret og udhulet. Vi ser lærere, der igen og igen oplever, at de skal løbe hurtigere og hurtigere og lige lidt hurtigere endnu. Resultatet er mindre tid til eleverne, mindre tid til at hæve det faglige niveau og mindre tid til den almene dannelse.

På den måde, bliver det samfundets svageste, der kommer til at lide, for at andre kan få skattelettelser.

Det siger sig selv, at gymnasiet ikke skal ses som den eneste almen dannende uddannelsesinstitution.

Udefra prises det danske samfund ofte for at være stærkt på grund af vort høje uddannelsesniveau, gode sundhedsvæsen og store tryghed. Vi mener, at vort gode land med alle sine mange goder er noget, vi skal værne op, ikke spare, overeffektivisere og bureaukratisere ihjel, sådan som vi er godt på vej til.

Derfor må vi en anden vej, fordi vi ellers vil se et samfund, hvor medmenneskeligheden trækkes ud, og hvor individet og den enkeltes ønsker om økonomisk fremgang bliver drivkraften, ikke ønsket om at blive klogere eller mere dannet både som individ og som samfundsborger.

Vi har tidligere set den samme måde at lave besparelser på i kontanthjælpsreformen og i den tidligere regerings dagpengereform. Også her brugte politikeren et overordnet samfundsbegreb som begrundelse for at spare - for derefter at give skattelettelser især i toppen. Men det samfund, som vi alle som borgere i landet er en del af, får ikke gavn af mindre skat til de rigeste, og det styrker ikke økonomien i almindelighed. Derfor skal vi som borgere have retten til samfundet tilbage fra de politikere i eliten, der har taget det fra os og stillet det op som en uopnåelig enhed, som det er borgernes pligt at tjene og ikke omvendt. En enhed, som vi alle efter nogens opfattelse mere eller mindre nasser på, mens det i virkeligheden er regeringen, der nasser på vores allesammens samfund og ikke mindst på vore børns fremtid.