Johs. Poulsen i debatindlæg: Holtbjerg bidrager til Folkeskolens succes

15. juli 2020, 09.36

Johs. Poulsen (R). Foto: Privatfoto

BYDELSSKOLE Folkeskolerne i Herning Kommune laver et fint stykke arbejde. De allerfleste elever og forældre er glade for deres skole. Resultaterne er gode, og børnene trives ifølge diverse undersøgelser. Det sidstnævnte er vigtigt, da skolelivet for alle børn er den måske vigtigste dannelsesfaktor og forudsætning for at klare sig godt senere i livet.

Bevares - der kan bestemt stadig laves forbedringer. For eksempel synes jeg, det ville være rart med flere lærere til eleverne. Mere tid til det afgørende og betydningsfulde samspil mellem lærer og elev. Både fagligt og socialt. Men vi er heldigvis begunstigede af både dygtige lærere og engagerede ledelser på alle vores skoler. Derfor går det overordnet godt.

Det skortede ikke på kritik, da Herning Kommune i 2019 genåbnede Holtbjergskolen - nu som en bydelsskole og en del af Herningsholmskolen. I øvrigt præcis som mit parti foreslog i skolestrukturdebatten i 2014.

Jeg mente dengang som nu, at især små børn har fordel af at gå i skole i deres eget lokalområde. Uanset om det er en landsby eller en større bydel. Det var også min tilgang til at sikre bydelsskolen nyt liv.

Det, jeg hører om den genåbnede skole, er, at den har stor succes, og at det går virkelig godt. Et meget dedikeret personale får stor opbakning fra forældrene i området. Både forældre og børn er meget glade for deres skole.

I stedet for en indholdsmæssig saglig diskussion om den pædagogiske værdi af en ressourceskole i et lokalområde med overvægt af indvandrerbørn og tosprogede, har nogle få forsøgt at gøre skolen til genstand for en strid ud i de juridiske finesser. Den slags trækker jo overskrifter.

Hvad der desværre ikke efterfølgende har trukket overskrifter, er de nyeste forskningsmæssige resultater. I en ny, stor undersøgelse, lavet af Tryg-Fondens Børneforskningscenter, afmonteres den herskende opfattelse af, at tosprogede mindretalsbørn har bedst af at blive anbragt i skoleklasser med klar overvægt af etnisk danske børn. Noget der hidtil har været anset for at være et »vidundermiddel« til at hindre socialt og etnisk opdelte skoler.

Forskningens bundlinje fastslår, at det allervigtigste for de små børn er at gå i skole i deres eget lokalområde, hvor de som naboer kender hinanden. Børn, der anbringes i klasser med massiv overvægt af jævnaldrende danske børn, klarer sig fagligt ringere end minoritetsbørn i klasser med andre elever af udenlands herkomst.

Det er for nogle opsigtsvækkende, men jeg synes det er ganske logisk. Jeg kunne jo sige: »Hvad sagde jeg ...«.

En tryg start på skolelivet er fundamentet for senere at klare sig godt i livet. Uddannelsesmæssigt, jobmæssigt og socialt.

Personligt begræder jeg, at en demokratisk diskussion og beslutning - som grundlæggende handler om hvorledes man fremadrettet bedst kan styrke folkeskolen - sidste år endte med at blive en strid ud i de juridiske finesser om noget helt andet.

Jeg noterer mig desuden fortsat, at Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at beslutningen vedrørende Herningsholmskolens afdeling ligger inden for rammerne af det kommunale selvstyre og folkeskoleloven.

Nu kan skolen forhåbentlig få ro til sin kerneopgave, nemlig at give børnene den bedst mulige skolestart og skolegang. I samarbejde med forældrene, som alle har fået mulighed for at vælge mellem bydelsskolen og hovedskolen. Eller for den sags skyld benytte det frie skolevalg til at foretrække en helt anden skole.

Herning Kommunes budgetaftale for 2019-22 indeholdt en række initiativer, som alle havde sigte på at styrke folkeskolen i konkurrencen med privat- og efterskoler. Det kan man være enig eller uenig i. Men det ændrer ikke på, at det var sigtet. Og meget tyder da også på, at initiativerne allerede samlet set er på vej til at styrke betydelige dele af vores folkeskole, og at skabe succes for vores fælles skolesystem.