Mindeord om Esther Lydia Jensen: Drev en rummelig købmandsforretning på Holtbjerg

21. juli 2021, 10.54

Esther Lydia Jensen var købmandskone på Holtbjerg gennem mere end 25 år - og fik også herefter et aktivt otium med sin mand. Nu er hun død i en alder af 96 år. Foto: Privatfoto

MINDEORD Ove Jensen skriver på vegne af børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn mindeord om sin mor, tidligere købmand Esther Lydia Jensen, Herning, der er død 95 år gammel på plejehjemmet Søglimt i Sunds.

På en flot, flot sommerdag fredag 9. juli døde vores alle sammens mor, svigermor, farmor og oldemor Ester Lydia Jensen, tidligere købmand på Gormsvej i Herning.

Som nummer syv af en søskendeflok på 12, blev hun født 19. maj 1926 i landsbyen Nors, lidt nord for Thisted.

Alt for tidligt mistede denne søskendeflok deres far. Det betød, at alle måtte hjælpe til på det lille husmandssted. Alle fik lært, at hårdt arbejde og omsorg for andre er livsvigtige værdier. Og det fulgte mor i hele hendes lange og gode tilværelse.

Som ganske ung kom hun i huset forskellige steder, og alle var glade for mor og hendes værdier. Så glade - at det sted, hvor hun var umiddelbart efter krigen, gav hende midler, som gjorde det muligt at komme på Haslev Højskole. Dette ophold fik stor betydning for mor.

Højskole gav livsvenner

Som den kreative pige hun var, nød hun højskolelivet, og hun tog alle former for læring til sig. Hun fik veninder for livet, og hun havde til det allersidste kontakt med en enkelt af disse veninder.

Efter højskoleopholdet kom mor tilbage til sin fødeegn på Thy, hvor hun mødte sin kommende mand og livsledsager Gunnar Jensen. Disse to unge mennesker tog nu sammen fat på en spændende tilværelse. Først til Holstebro og senere til Herning, hvor de i slutningen af halvtredserne overtog købmandsforretningen på Gormsvej. Trods det at mors interesser måske ikke lige lå til at være medhjælpende hustru som købmand, bager og gartner gik hun med i arbejdet i butikkerne, og hun var en vigtig og uvurderlig del af det fællesskab og købmandsliv, mor og far i mere 25 år levede på Gormsvej.

En helt særlig købmandsforretning

Mor var en ja-siger, og hun var altid klar til at efterleve sine værdier, at arbejde og at være til for andre. Derfor blev forretningen på Gormsvej også noget andet og mere end blot en købmandsforretning. Det var et sted, hvor man kunne få passet sine børn, kunne låne lidt penge og få kredit og ikke mindst et sted, hvor man kunne få gode råd og altid oplevede en ærlig omsorg.

Mor og far skabte, uden at de vidste det, i tresserne de første fleksjobs i forretningen på Gormsvej. Og det er mange personer, der i årenes løb har været ansat og oplevet specielt mors særlige lederskab.

Trods lange arbejdsdage havde mor overskud til også at dyrke sine kreative sider ved at gå til gymnastik, håndarbejde, porcelænsmaling og meget mere. Og så dyrkede de sammen den trofaste og værdsatte vennekreds samt den nære og den mere perifere familie. Der var altid plads til, at specielt børnebørnene måtte komme på besøg og være med i dagligdagen i butikken.

Et fantastisk otium

I midten af firserne lukkede mor og far butikken på Gormsvej, og en fantastisk pensionisttilværelse på næsten 35 år tog sin begyndelse. Via Hjerl Hede, Genbrugsbutikken, »de pensionerede købmænds klub«, samvær med familie, gamle venner og nye venner havde de sammen et fantastisk otium.

De skabte det selv, for de ville, og de kunne. Og det var ikke mindst mors fortjeneste. Hun havde kræfter og mentalt overskud til meget. Hun gik til svømning, til gymnastik, lavede håndarbejde, læste bøger og gik lange ture.

Med deres søskende blev det til mange dejlige timer til udflugter og besøg. Og til familiefester. Og dem fik de lov til at holde mange af. Især husker vi de runde fødselsdage og de mange bryllupper. Sølvbryllup, guldbryllup, diamantbryllup, krondiamantbryllup og jernbryllup.

Mor og far nød at holde de mange fester, som havde stor betydning for både den nære og den perifere familie og vennekredsen.

Mor blev flere gange ramt af sygdom, der ville drille hende, men hver gang kæmpede hun sig tilbage, og hun beklagede sig aldrig. Desværre mistede mor talen for et par år siden, og de sidste par år havde ikke den værdi, som mor satte på livet. Hun mistede lysten til det sociale liv, som ellers kendetegnede hele hendes liv.

Efter at have mistet far, flyttede mor fra Holmparken til plejehjemmet Søglimt i Sunds. Som personalet udtrykker det, kom mor til plejehjemmet som en solstråle, der også her gav liv og omsorg til andre. Vi siger tusind tak til plejehjemmet for den måde, I var sammen med mor, og for den omsorg og pleje I gav hende den sidste tid.

Kære oldemor: Vi siger dig tusind tak, fordi vi fik lov til at have dig - du var et fantastisk menneske - og du vil altid stå som en solstråle for os alle.

Ære være dit minde.

Indlæser debat...