Ghettoskolen på Holtbjerg

12. juli 2019, 11.30

Peter Langborg.

HOLTBJERGSKOLEN Langt hen ad vejen er jeg enig i Jan C. Hansens betragtninger omkring Holbjergskolen - Ghettoskolen.

Naturligvis vil påvirkningen - integrationen - komme til at virke modsat, når en skole pludselig består af langt flere end 50 procent elever af anden etnisk herkomst end dansk, og derved opstår parallelsamfundet. Med en skole, hvor 98 procent af eleverne er tosprogede, vil der naturligvis ikke ske nogen form for integration, det burde være åbenlyst for enhver, især når der tillige henses til, at en meget stor del af underviserne er radikale og dermed reelt ikke er interesserede i integration, men derimod i størst mulig forskellighed.

Ikke alene vil etnisk danske børn og deres forældre flygte fra skolen, men også de ressourcestærke familier af anden etnisk herkomst vil vende ryggen til skolen. Derved får vi ikke alene ghettoskolen, men også en skole med langt videre problemer af faglig karakter, som vil udklække unge, der aldrig vil kunne tilpasses samfundet og som i al evighed vil blive en kæmpe såvel økonomisk - som social belastning.

Vi taler her om 98 procent elever af anden etnisk herkomst på skolen. På Brændgårdskolen ligger samme procent antagelig på over 70 procent og i visse klasser over 90 procent. Det er det glade vanvid!

En undersøgelse fra tænketanken Kraka og revisions- og konsulenthuset Deloitte viser, at med blot 15 procent tospogede i en klasse, vil dette få en markant indflydelse på de øvrige elevers livsløn https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10792841/andelen-af-indvandrere-i-klasserne-kan-aflaeses-paa-boernenes-livsloen/).

Jan C. Hansen skriver, »Tidligere PISA-undersøgelser konkluderer, at 40 procent er grænsen for, hvor mange to-sprogs børn, der kan gå på en skole, uden at det får betydning for fagligheden«, hvilket dog står i klart misforhold til de 15 procent, som ovennævnte undersøgelse fra Kraka viser.

Det synes i øvrigt også at være noget tvetydigt, når Jan C. Hansen i indlægget skriver »Ud over fagligheden bør skolen også afspejle det samfund, som vi lever i«, for heldigvis er vi ikke oppe på 40 procent af dette befolkningssegment endnu. Reelt ligger procentsatsen for andelen af segmentet i samfundet på under de 15 procent som Krakaundersøgelsen opgør grænsen til.

Så hvis ellers politikerne havde viljen til, at vore skoler skulle uddanne børn og unge på vilkår, som ensartet kunne klæde dem på til fremtiden - ift. omstændighederne med tosprogede - så synes det reelt at kunne lade sig gøre. Men denne vilje er desværre ikke til stede i de politiske kredse og ude på skolerne lukker de radikale undervisere til stor skade for de involverede etnisk danske elever øjnene for problemerne.