Læringshus »Nærheden« er ikke kun for talenterne - men for alle

17. august 2020, 13.45

Herning Kommune kunne lære noget af Høje-Taastrup Kommune, når det kommer til arbejdet med talenter og talentklasser, skriver Borgerlistens Ernst B. Knudsen. Foto: PR-foto

INSPIRATION For nyligt faldt jeg over et spændende skolebyggeri i Høje-Taastrup. Det drejer sig om læringshuset i bydelen »Nærheden« i Høje-Taastrup. Det er en stor skole, der kunne minde lidt om den nye Lindbjergskolen i Herning, men endnu større med fem spor mod Lindbjergskolens fire.

Høje-Taastrup Kommune skriver om skolen: »Læringshus Nærheden bliver Danmarks første folkeskole, der fra første streg til sidste sten er designet med fokus på fremtidens kompetencer: kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning og samarbejde og fokus på science, teknologi, innovation og entreprenørskab«.

Det lyder jo næsten som en skole for talenter, men det er skam en folkeskole for alle.

Man kan endvidere læse: »Læringshusets profil er udviklet på baggrund af erfaringer fra både forskning, erhvervsliv samt praktisk pædagogik og læring. Bag profilen står blandt andet Lego Education og en række forskere og erhvervsfolk samt de pædagogiske medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune«.

Desuden har A.P. Møller Fonden støttet et kompetenceløft af lærerne i den projektbaserede undervisning herunder de innovative og virkelighedstro læringsforløb.

Det får mig så til at sammenligne med Herning, hvor der satses på talenter, men kun talenter indenfor det musikalske og sport.

Det er imidlertid symbolikken i Herning, der falder mig mest for brystet. I Herning bliver vi mindet på, at talentklasserne kommer til at hedde Brændgårdskolens Talentklasser. Formålet er blandt andet, at den tosprogede elev på den gamle Brændgårdskole kan føle sig lidt stolt over at gå sammen med nogle talentbørn, der imidlertid går ude i nogle helt andre bygninger. På samme vis måtte den nye bydelsskole naturligvis ikke hedde Holtbjergskolen, der leder tanken hen på nogle faldefærdige bygninger. Nej her blev der banket et ordentligt stort skilt op med Herningholmskolen, så eleverne skal vide, at de egentligt går sammen med nogle elever i Sjællandsgade.

Endeligt kan det nævnes, at vi i Herning ofrede mange millioner kroner på en ny hybridbane til landsholdet, som ligger ved siden af den kunststofbane, man i forvejen havde brugt millioner af kroner på. Man fremhævede i den forbindelse, at det ville have betydning for Hernings talenter, at de kunne få autografer fra landsholdsspillerne, som så skulle motivere dem.

Jeg har da stor forståelse for dem, der også vil udnytte deres talent inden for sang og sport, men kan imidlertid være bange for, at mange bliver skuffede, da der ikke er muligheder for ret mange talenter til at gøre deres sportslige talent til en levevej.

I Herning var flere politikere bange for, at hvis vi ikke skyndte os at bygge en talentskole, så ville vi blive overhalet af Ikast og andre omegnsbyer, der også lavede talentklasser for sportslige og musikalske talenter.

Vi burde måske i stedet have set på byer som Høje-Taastrup, der vil lave spændende undervisning på et højt niveau for alle elever. Høje-Taastrup Gymnasium (HTG) var også den første uddannelsesinstitution i Danmark, der tilbød en gymnasial uddannelse til unge med diagnoser inden for autismespektret (ASF). Mere end 12 år senere har HTG en bred erfaring på området, hvilket danner baggrund for deres gode resultater.

Der er altså andre måder, at gøre tingene på, end vi gør i Hernings Venstre-dominerede byråd. Det er lidt sjovt; i Høje-Taastrup er der ikke én eneste Venstre-mand i byrådet.