Mere FCM - mindre Donald Trump

27. december 2016, 18.15

FC Midtjyllands finske midtbanespiller, Tim Sparv. Foto: Flemming Hansen

nytårstale Julen er det absolut vigtigste tidspunkt på året i Finland. Da jeg var lille, sad jeg altid nervøst ved vinduet juleaften og ventede på julemanden. Men han kom aldrig. Så min mor plejede at bede min far om at gå ud at tjekke, om han var faret vild i snestormen. Og netop som far var gået, kom julemanden pludseligt med alle julegaverne. Sikke en eufori! Det var bare synd for far, at han gik glip af julemanden. Igen. Han var stadig ude at lede.

Det her gentog sig flere år, indtil dagen da jeg forskrækket fandt julemandstøjet nede i kælderen. En traumatisk oplevelse. Var min far julemanden?

Ja, men bare en falsk nisse. Når det kom til fodbold, behøvede han ikke at være falsk. Som spiller var han for doven til at drive det til noget, men som fodboldtræner var han den bedste. Far var min og mine holdkammeraters træner i en periode på ti år, og han fik stor betydning for vores fodboldudvikling. Men han kom også til at påvirke os uden for banen. Far gjorde aldrig forskel på mennesker. Alle er lige meget værd. Uanset om man var flygtning fra Kosovo eller kom fra nabobyen, var man velkommen til træning. Det spillede ingen rolle om man talte finsk, svensk, russisk eller engelsk. Der var altid plads på vores hold. Han fik os til at indse, at vores forskelligheder, var vores styrke. Det var måske hans vigtigste budskab.

Jeg tror, det er umuligt at blive fremgangsrig uden at få hjælp på vejen. Cristiano Ronaldo løftede godt nok pokalen til EM i sommer, men han havde ikke stået der uden sine holdkammerater. Nico Rosberg vandt endelig Formel 1-mesterskabet, men med stor hjælp fra sit team, sin familie og sin far som selv vandt VM i 1982. Usain Bolt løb sig til tre OL-guldmedaljer i Rio de Janeiro, men han glemmer aldrig at nævne, hvor vigtigt hans træner Glen Mills har været for ham i løbet af karrieren. Serena Williams fortsætter med at dominere i tennisverden takket være støtten fra sin tennisspillende søster.

Jeg og mine holdkammerater i FC Midtjylland havde aldrig fået lov at opleve kampene mod Manchester United i februar uden de hårdtarbejdende mennesker rundt om holdet. Pione Sisto har trukket de største overskrifter, men man må også huske på de folk i klubben, der har andre opgaver end at sparke til en bold. Alle fra materialeforvalteren Eilif til vores fysiske træner »Carsten«, til Charlotte i køkkenet, til de frivillige på akademiet og til de supportere, der støtter os i tykt og tyndt. Uden dem havde vi aldrig fået mulighed for at sætte fod på Old Trafford.

Når Donald Trump diskriminerer og vil bygge mure, og når Storbritannien vender EU ryggen, så er jeg glad for at være en del af en fodboldklub med lidt andre værdier. FC Midtjylland vælger at bygge broer i stedet for mure. Det er en klub, som inviterer flygtninge til superligakampe og har over 100 samarbejdsklubber i regionen. En klub som forsøger at gøre en indsats i samfundet. En klub som giver nigerianske fodboldspillere en mulighed for at forlade deres spartanske livssituation i hjemlandet for en chance for et bedre liv. En klub som er for samarbejde, innovation og menneskelige værdier. Tænk, hvis verden havde været lidt mindre som Donald Trump og lidt mere som FC Midtjylland.

På et fodboldhold er du ingenting uden dine kolleger. En gruppe af over tyve spillere fra forskellige lande og kulturer med en stor aldersforskel gør dog, at der er mange meninger og synspunkter. Men det er netop det, der er så spændende og udfordrende ved holdidræt. At få alle til at forstå, hvad der skal til for, at vi lykkes som et hold. Det er vigtigt, at spillere er bevidste om, hvad deres rolle er på holdet, og at alle er indstillet på at tilsidesætte egne egoer for holdets bedste.

Leicester Citys chokerende Premier League-mesterskab bør give alle fodboldklubber håb om, at det ikke altid er pengene, som styrer. Det kan faktisk være noget så umoderne og usexet som godt sammenhold, der gør, at man kan blive engelsk mester. Når man vælger at samarbejde fremfor at leve i sin egen lille boble. Leicesters spillere forstod, at man altid er stærkere, når man gør tingene sammen. Noget som størstedelen af befolkningen i Storbritannien helt har misset, da de stemte sig ud af EU.

I dag ser vi en ungdom, som vælger at leve deres liv via deres nye iPhone eller Samsung, hvilket ikke skaber en homogen gruppe. I 2016 indførte vi telefonforbud i FC Midtjylland for at tvinge spillerne til at tale med hinanden. Tidligere var det vigtigere at hente likes eller kommentere billeder end at lære sine holdkammerater at kende. De sociale medier har gjort os asociale. Den boble vi lever i bliver stadigt mindre.

Der blæser hårde politiske vinde i Europa og verden. Jeg tror, vi kan blive enige om, at vi i Norden generelt set har et godt og trygt liv. Men trods det findes der en del, der mener, at krigsramte mennesker ikke skal have del i vores tryghed. 2016 har vist, at vi bliver mere fordomsfulde og egoistiske.

Min far var måske ikke den rigtige julemand, men hans værdier gav mig og mine barndomsvenner en god start på livet. Som børn behøver vi voksne forbilleder. Forældre, lærere, politikere, idrætsfolk m.fl., som agerer og tager ansvar for, at de næste generationer bliver lidt mere åbne, samarbejdsvillige og tolerante. Lad os tilsammen forsøge at gøre verden lidt bedre.