Biokul-netværk skal gøre landbruget grønnere

Sort biokul er en af vejene til et grønt landbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune, der er blandt initiativtagerne til et nyt dansk netværk

Udgivet:05. maj 2022, 10.29

Læsetid:3 minutter

Biokul er en »silver bullet« - eller magisk løsning - for klimaet, fordi landbruget kan fjerne CO2 fra atmosfæren og samtidig producere flere fødevarer. Nu går Ringkøbing-Skjern Kommune foran i bestræbelserne på at udvikle den nye teknologi. Foto: PR-foto

RINGKØBING-SKJERN Gennemsnitligt 19 ton CO2.

Så meget udledte hver borger i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2007.

Efter kommunesammenlægningen vedtog det nyvalgte byråd en ambitiøs energistrategi med fokus på produktion af vedvarende energi. Og i 2019 var den gennemsnitlige CO2-udledning per borger i kommunen faldet til to ton om året. Det fortæller Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse.

Men med nye beregningsmetoder, der tæller landbrug, skovbrug og affald med i oprindelsesstedets regnskab, er Danmarks geografisk største kommune nu »slået hjem i ludo«, så den gennemsnitlige CO2-udledning igen er på cirka 19 ton per borger per år.

Vært ved temadag

Udtrykket - og eksemplet - brugte borgmester Hans Østergaard (V), da han tidligere på måneden bød velkommen til flere end 60 forskere, landbrugskonsulenter, landbrugsskoler, virksomhedsrepræsentanter og klimaeksperter fra 30 organisationer på Innovest i Skjern.

De var samlet til temadag om pyrolyse og anvendelse af biokul - og til opstarten af Dansk Pyrolyse og Biokul-netværk, der skal arbejde for at gøre landbruget til en markant medspiller i den grønne omstilling - og til at nedbringe den gennemsnitlige borgers samlede CO2-udledning.

Kan forbedre jorden

Gennem en såkaldt pyrolyse-proces binder man nemlig den CO2, der er optaget i for eksempel halm og gylle. Det biokul, der kommer ud af processen har tilmed jordforbedrende effekter, når det nedfældes på markerne, hvilket betyder, at lerjord bliver mere porøs og sandjord bliver bedre til at holde på fugt.

- Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat arbejder allerede med biokul gennem det EU-finansierede Interreg-projekt »Skridt mod et klimaneutralt landbrug«, men der er brug for at udbrede viden om biokul og for at skalere omfanget af brugen af biokul op, hvis det skal batte noget i landbrugets store klimaregnskab, siger projektleder i Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat Henrik Westerby.

- Biokul er en »silver bullet« - eller magisk løsning - for klimaet, fordi landbruget kan fjerne CO2 fra atmosfæren og samtidig producere flere fødevarer, tilføjer han.

Netværk til videndeling

Formålet med Dansk Pyrolyse og Biokul-netværk er derfor at skabe kontakt mellem landmænd og landbrugsuddannelser og -konsulenter på den ene side og teknologiproducenter og forskere på den anden. Foruden at være et forum, hvor danske interessenter kan dele viden om og erfaringer med biokul og pyrolyse.

- Ud over at Ringkøbing-Skjern Kommune tidligere på året blev udnævnt som Danmarks Klimakommune nummer et og sidste år var blandt finalisterne til EU’s Green Leaf-pris, er vi også én af landets største landbrugskommuner, hvis ikke dén største. Det forpligter, og derfor er det naturligt, at vi også når det gælder biokul udviser samfundssind over for hele verden og går forrest i den grønne omstilling af landbruget, siger borgmester Hans Østergaard.

Han peger på, at kommunen desuden arbejder med at udtage lavbundsarealer fra landbrugsdriften. Sammen med biokul er netop lagring af CO2 i oversvømmede lavbundsarealer blandt de tiltag med størst potentiale til at nedbringe landbrugets CO2-udledning.

Bygger på traditioner

Landbruget har stolte traditioner i Danmark - og i Ringkøbing-Skjern Kommune - og danske landmænd producerer fødevarer med et af de laveste CO2-aftryk i verden.

- Men bæredygtighed er et emne, der optager alle, og også i landbruget er der en erkendelse af, at der unægteligt må og skal ske forandringer, tilføjer borgmesteren.

En del af den store interesse for biokul hænger sammen med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i oktober 2021.

Som en del af aftalen er der afsat 3,8 milliarder kroner til at nedbringe land- og skovbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent i 2030 målt i forhold til 1990. Mindst en fjerdedel af reduktionen ventes at ske gennem biokul og pyrolyse.

Indlæser debat