Standpunkt: Må andre få dine organer, når du dør?

Vibeke Larsen

Chefredaktør

Vibeke Larsen

Chefredaktør| vib@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Vibeke Larsen

Folketinget førstebehandlede i fredags et borgerforslag om »Aktivt fravalg til organdonation fra det fyldte 18. år i Danmark«.

Bag forslaget, som 54.000 danskere har skrevet under på, står Mads Sebbelov fra København. Han mistede i 2020 sin 15-årige datter, mens hun ventede på et hjerte. Hun blev ifølge DR en af 18 danskere, der det år døde på ventelisten til et nyt organ.

For at få flere organdonorer ønsker Mads Sebbelov med borgerforslaget en lovændring, så alle danskere over 18 år automatisk registreres som organdonorer, med mindre man aktivt vælger det fra. Som loven er i dag, skal man aktivt melde sig til.

Folketinget tog i 2019 stilling til et lignende borgerforslag, og det var der dengang ikke opbakning til.

Det nye forslag skal til anden behandling senere på året. Men det ser umiddelbart heller ikke ud til, at der denne gang er flertal i Folketinget for organdonation med aktivt fravalg.

Der er til gengæld flertal for at få flere danskere til at tage stilling til organdonation. Folketinget vedtog for et par uger siden et beslutningsforslag om, at borgerne aktivt skal tage stilling til organdonation for eksempel i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort eller pas. Politikerne skal nu finde ud af, hvordan det konkret skal ske.

Lige præcis det med at tage stilling er det helt centrale, hver gang vi - eller politikerne - drøfter organdonation. For der er hårdt brug for donorer og organer.

Ifølge Dansk Center for Organdonation stod 389 patienter ved udgangen af 2021 på venteliste til organer - langt størsteparten til nyrer. I 2021 døde 11 danskere, mens de stod på venteliste.

Læs også

Hendes liv hang i en tynd tråd: Ingolf gav sin nyre for et liv med Dorte

Jeg har tidligere i årenes løb her i Standpunkt opfordret til, at vi hver især træffer et valg om organdonation og beslutter, hvorvidt et eller flere af vores organer må anvendes til transplantation, når vi dør. At vi får taget den vigtige snak med vores nærmeste, så de kender vores ønsker og holdninger. Og at vi husker at registrere os som donorer, så sundhedsvæsenet i en given situation kan se, om man er organdonor, og hvilke organer der må eller ikke må transplanteres.

Den opfordring vil jeg hermed komme med igen.

1,3 millioner danskere har registreret sig i donorregistret. Heraf har knap en million mennesker givet fuld tilladelse til donation af alle organtyper - hjerte, nyrer, lunger, lever, tyndtarm, bugspytkirtel og hornhinder. 220.000 danskere har givet begrænset tilladelse, mens 75.000 har registreret et forbud. Så man kan registrere sig med præcis det, man ønsker.

Og det bør trods alt være en selv, der beslutter, hvad der skal ske med ens organer efter døden - mens man er frisk til det og kan melde det ud. Så det ikke er de pårørende, der skal træffe så vanskelige beslutninger i en i forvejen svær og sorgfuld situation.

Hvordan forholder du dig til organdonation? Skriv din mening på herunder

Læs også

Obligatorisk stillingtagen til organdonation - naturligvis