Også i 2022 giver store bededag anledning til eftertanke

Udgivet:12. maj 2022, 12.18

Læsetid:2 minutter

Af Immanuel Fuglsang. Gudenåvej 168 Herning

RELIGION »Hvad er egentlig begrundelsen for, at vi markerer store bededag?«. Mon ikke dette spørgsmål kunne tænkes at dukke op hos adskillige avislæsere i disse dage.

I lyset heraf vil det være relevant at forsøge at finde nogle oplysninger frem, som kan medvirke til at lede tankerne i den rigtige retning.

I modsætning til andre kristne helligdage (for eksempel jule- og påskehøjtiden) er store bededag ikke begrundet i en bestemt historisk kendsgerning, som er omtalt i Bibelen.

Baggrunden er derimod den, at man i »gamle dage« plejede at forordne en såkaldt bods- og bededag, når landet var truet af pest, krig eller anden ulykke.

I året 1686 blev alle sådanne bededage samlet til en »almindelig« bods- og bededag fjerde fredag efter påske. Og det er - sagt i korthed - grunden til, at vi nu skal fejre store bededag i morgen, fredag 13. maj.

Jeg er helt klar over, at store bededag i rigtig mange sognekirker i nyere tid er blevet valgt som en »konfirmations-søndag.« Men det skal ikke afholde os fra, at der i vore kirker bliver talt klart om den egentlige mening med en sådan bods- og bededag.

Og det vil være helt i tråd med den gældende alterbog, som blev autoriseret i juni måned 1992. Heri er der blandt andet opført dette afsnit fra den såkaldte kollektbøn:

Nådige Gud, vor kære, barmhjertige Fader! Du, som er rundhåndet med din tilgivelse og gerne vil forbarme dig over alle, der sørger over deres synder; dig beder vi: Forlad os vor skyld, og giv os nåde til i dag og hver dag at afstå fra vore dårlige handlinger og vende om til dig af hele vort hjerte.

Og så er der også grund til, at der i vore kirker bliver tydeliggjort en stor taknemmelighed for de gode kår, vi har i Danmark, samtidig med at der bliver bedt til Gud om bevarelse og beskærmelse af vort kære fædreland.

Indlæser debat