Mindeord om Vera Nielsen: Hun forbandt sig og dannede fællesskaber

7. juli 2020, 12.55

Vera Nielsen, Hammerum, er død i en alder af 86 år. Foto: Privatfoto

MINDEORD Jørn Nielsen, Vejle, skriver mindeord om sin mor, Vera Erene Gjæsten Nielsen, Hammerum, der er død i en alder af 86 år:

Vores kære mor, bedstemor, farmor, oldemor og svigermor Vera Nielsen sov ind 12. juni på Rehabiliteringscenter Herning på Brændgårdsvej efter et godt og langt liv. Hun blev 86 år.

Vera efterlader et tomrum. Hun var så mange steder et samlingspunkt for kaffe, socialt samvær og drøftelser af stort og småt.

Når vi i dag taler om betydninger af fællesskaber og kvaliteten af lokale fællesskaber, var hun et menneske, der levede det.

Hun var et samlingspunkt, og på campingpladsen i Thorsminde, på Søndergårdsvej og sidst på Elmegade i Hammerum vil hun blive husket som den, der altid hjalp og altid havde tid, øre og hjerte til dem, der havde lyst til og brug for det.

Vera forbandt sig, og hun gjorde, at folk følte sig godt tilpas i hendes selskab.

Mange i hendes generation af midt- og vestjyder har bevæget sig fra landbruget over tekstilindustrien til offentlig ansættelse. Vera fulgte med og sørgede for med sin flid og arbejdsiver, at de sparsomme midler slog til.

Der var ikke overskud af penge, men der var overskud af vilje og ønske om, at familien og især os tre søskende havde nærvær, gode oplevelser og en tryg hverdag.

Vi lærte, at vi kan klare os med lidt - og at der er noget, vi ikke kan klare os uden: Basen derhjemme.

Mor sluttede sit arbejdsliv som hjemmehjælper og satte især pris på det, der ikke er så megen plads til i dag, nemlig en kop kaffe, en snak og god tid. Hun var yderst respekteret og værdsat blandt dem, hun hjalp og blandt sine kolleger. Hun stillede op, når der blev kaldt, og hun inviterede selv til samvær, kaffe og hjemmebag.

Vera forstillede sig ikke. Hun talte med alle og til alle på samme måde. Respektfuldt, venligt, tydeligt - og gerne længe. Sjældent møder man et menneske med så megen respekt og tolerance. Hun dømte aldrig. I snakkene tog hun imod alle, som de er.

Rigtig mange mennesker oplevede hos hende rummelighed og plads, også plads til forskelligheder. Hun levede efter de værdier, hendes gamle parti, Socialdemokratiet, byggede på. Solidaritet, hjælp til de svage, retfærdighed. Selv under sin egen sygdom viste hun stor opmærksomhed på andre, ikke mindst på den bunke børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn, som hun altid fulgte med ægte interesse.

Tak til personalet på Rehabiliteringscenter Brændgaard. De viste os, at medmenneskelighed og professionalisme kan gå hånd i hånd.

Især tak til dig, mor, som nu hviler på Gjellerup Kirkegård sammen med din mand, vores far, Holger. I hørte sammen, og det gør godt at vide, at I nu er forbundet igen.

Det tomrum, hun efterlader, gør os stille. Jeg er sikker på, at det efterhånden også vil blive udfyldt af glæde og taknemmelighed over det, hun har givet.

Tak for det, du har lært os og for det, vi alle kan tage med: opmærksomheden på hinanden.

Æret være mors, Veras, minde.