Torsdagstanker: Min tro på folkestyret er rystet

19. november 2020, 08.31

Bjarne Raabjerg. Foto: Henrik Ole Jensen

RETSSTAT Når man ser tilbage i historien, har vi igennem de seneste 40 år haft regeringer både til højre og venstre for midten. I kraft af mit politiske ståsted, synes jeg naturligvis, at Poul Schlüter er den statsminister, der har udført sit arbejde bedst. Men jeg synes faktisk også, at vi har haft et par socialdemokratiske statsministre, der har gjort en ganske god og ansvarlig figur. Jeg tænker her på Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Jeg var ikke altid enig med dem, men det var ordentlige, samvittighedsfulde og ansvarlige mennesker.

Jeg må desværre sige, at sådan har jeg det overhovedet ikke med den nuværende statsminister.

Jeg har det rigtig svært med, at Mette Frederiksen udnytter en midlertidig lov til at gøre, som det passer hende uden at inddrage Folketinget. Mette Frederiksen erkender, at hun og hendes regering har handlet i strid med loven, og beklager det som en fejl - med den kommentar, at beslutningen i øvrigt var rigtig.

Og at man så i over en uge efter, at det er erkendt, at der er tale om en ulovlighed, stadig håndhæver ulovligheden ved at lade politiet og hæren kontrollere, om beslutningen nu også bliver ført ud i livet ... Det er disrespekt for retsstaten og folkestyret og burde få konsekvenser i form af mistillidsvotum og rigsretssag.

Tilhængere af Mette Frederiksen-linjen har argumenteret for, at andre tidligere ministre heller ikke altid overholdt loven.

Men giver det carte blanche til at sætte love ud af kraft, der ikke lige passer ind? Dels har det netop haft konsekvenser for disse andre ministre. Og som sædvanen kræver, så skal ansvaret placeres og lovbruddet skal straffes. At Mette Frederiksens beslutninger har haft milliarddyre konsekvenser for Danmark, og at tusindvis af mennesker har fået revet deres eksistensgrundlag væk på et ulovligt og meget tyndt grundlag, gør det i mine øjne langt alvorligere end nogen anden politisk lovovertrædelse efter Anden Verdenskrig.

Folkesundheden først, lyder argumentet for lovovertrædelsen ...

Ja, men der er tale om en grundlovsstridig beslutning, der ikke engang er diskuteret med de folkevalgte. Og man trækker ikke engang beslutningen tilbage, når man for det første erkender ulovligheden og for det andet finder ud af, at folkesundheden ikke engang er truet. Statsministeren holder dumstædigt fast i, at hun har ret - uden at rådføre sig med eksterne eksperter eller politiske samarbejdspartnere.

Hvis der er tale om »fejl« - som Mette Frederiksen udtrykker det - er det for mig påfaldende, hvor stædigt statsministeren holder fast i, at hun har ret. Og at hun sætter sin magt over loven. Det bør man sætte en stopper for nu.

For det kan vores demokrati ganske enkelt ikke holde til.