Torsdagstanker: Det første stik

10. juni 2021, 12.55

Dorthe Bébe. Foto: Henrik Ole Jensen

VACCINE Det allerførste stik, jeg husker, er calmettevaccinationen. Jeg står alene på sundhedsplejerskens kontor. Hun finder sprøjten frem. Stikker mig i skulderen. Pludselig ligger jeg og roder rundt nede på gulvet. Besvimet. Hun henter min mor, som er lærer samme sted. Jeg får vand, stol og hovedet ned mellem benene. Det er så pinligt.

Siden kommer flere stik til, men altid liggende, for hvem gider rode rundt på gulvet?

Det er ikke så meget det, der løber gennem mit hoved, da jeg kører hen for at få mit første stik. Det her stik er noget særligt, for det beskytter ikke bare mod noget; det giver mig adgang til noget. En ny verden. Det er vemodigt, fantastisk og tankefuldt. Det spørgsmål, der melder sig der i bilen, er, hvordan verden egentlig ser ud på den anden side af vaccinationerne.

Jeg kan mærke sommerfuglene flakse rundt i maven.

Vi er mange, der skal vaccineres. Sidder med god afstand og kaldes ind en ad gangen. Jeg hedder Susan, tror jeg, hun siger. Du skal vaccineres i dag. No shit, Sherlock.

Hun stikker. Det svier, men er hurtigt overstået. Jeg er ellers normalt sådan en, der skal ligge ned, siger jeg. Så er du da supersej, siger hun anerkendende og klapper mig på den anden arm.

Jeg føler mig lidt som Jeppe på bjerget. Drømmer jeg, eller er jeg vågen? spørger han, da han vågner i baronens seng. Her har baronens mænd anbragt ham, klædt ham ud som baron med alle rigmandens glæder. Men de driver gæk med ham, og inden Jeppe ser sig om, vågner han op på møddingen igen.

Vi drømmer om et sted, der er bedre end her, hvor vi er nu. Et friere og mindre farligt sted med store forsamlinger, fællessang og kæmpekrammere.

Jeg kniber mig i armen. Ikke bare for at få ømheden fra stikket til at forsvinde, men også for at være sikker på, at det er virkeligt.

Jeg er begyndt på min rejse til et bedre sted. Med et prik i min højre arm. Jeg håber ikke, lykkerusen bliver lige så kortvarig som Jeppes, så vi vågner op i samme morads med afstand, sprit, mundbind og sociale bobler.

Jeg håber, de brølende tyvere er lige om hjørnet med koncerter, teater, hygge, fest og masser af åndelig føde. Vi ses i den nye virkelighed.

Jeg tror, den bliver væsentligt bedre end den, vi har nu. Det bliver godt igen!

Indlæser debat...